Morgen-briefing: Kommunerne står overfor en kæmpe opgave med at beskytte borgernes data / Systematic nærmer sig endnu en potentiel jackpot / Peter Kruse sår tvivl om dansk Huawei-samarbejde / Google lukker cloud-service om et år

Kommunerne står overfor en kæmpe opgave med at beskytte borgernes data. Systematic nærmer sig endnu en potentiel jackpot. Peter Kruse sår tvivl om dansk Huawei-samarbejde. Google lukker cloud-service om et år, og så slår Kombit fast, at datalæk skyldes en menneskelig fejl.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her har du et overblik over de hurtige it-nyheder torsdag morgen.

Kommunerne står overfor en kæmpe opgave med at beskytte borgernes data

Opgaven med at skulle passe på borgernes oplysninger er en stor mundfuld for de danske kommuner.

Det skriver Kommunernes Landsforening (KL) i en meddelelse.

Udmeldingen kommer på baggrund af, at det forleden kom frem, at en kommune har mistet oplysninger om 20.000 borgere.

Hændelsen skete i forbindelse med, at en indbrudstyv stak afsted med en bærbar, hvorpå der lå et regneark med oplysninger som navn og CPR-nummer på de tusindevis af borgere.

"Det er kommunerne, der håndterer de største mængder af data om borgerne. Det gælder alt fra fru Jensens besøg af hjemmesygeplejen til hr. Hansens byggeansøgning. Det er en opgave, som vi skal have meget stor respekt for, og det er vores klare opfattelse, at kommunerne har godt styr på sikkerheden. Det betyder ikke, at der ikke godt kan ske menneskelige fejl – og tyveri er jo svært helt at gardere sig mod," siger Pia Færch, der kontorchef i KL’s Center for Digitalisering og Teknologi.

Læs mere her: Dansk kommune får stjålet computer med fortrolige oplysninger på 20.000 borgere

Systematic nærmer sig endnu en potentiel jackpot

it-successen Systematic, kan være på vej til at lande en kæmpe ordre i stil med den, virksomheden tilkæmpede sig hos det amerikanske militær sidste år.

Det skriver Finans.

Indikationen kommer på baggrund af en kommentar fra Systematic-boss Michael Holm, der udtalte sig i forbindelse med, at Systematic fremlagde regnskab.

"Det er en ordre på størrelse med den første fra US Army. Så det er stort – men også uforudsigeligt. Der er en hel del ting, der skal falde i hak, og der er givetvis også noget politik i det," siger Michael Holm til Finans.

Systematic har i den seneste tid oplevet stor succes og har foruden den gigantiske ordre til det amerikanske militær også vundet EPJ-slaget om det vestlige Danmark, hvor man har fået tilsagn fra de vestlige regioner om, at man bakker op om Systematics EPJ-løsning.

Læs mere her: Både omsætningen og overskuddet dykker med over 150 millioner hos Systematic - men topchefen er "meget tilfreds"

Peter Kruse sår tvivl om dansk Huawei-samarbejde

Herhjemme skal vi tænke os rigtig godt om, hvorvidt det er det rigtige valg at samarbejde med det kinesiske firma Huawei, der løbende beskyldes for at kunne blive et giftigt bekendtskab.

Det skriver Finans, der har talt med sikkerhedsekspert og stifter af sikkerhedselskabet CSIS, Peter Kruse.

Han er bekymret for den risiko, der ifølge ham følger med, hvis TDC fortsat står fast på at udbygge det nye 5G-netværk sammen med kineserne.

"I takt med at 5G-netværket bliver mere sårbart over for hackere, cyberangreb og spionage end i dag, skal vi i højere grad overveje, hvem vi samarbejder med, og om det er det rigtige valg at gå i pardans med en kinesisk leverandør," siger Peter Kruse til Finans.

Huawei har været i en række regeringers søgelys. Flere lande har taget afstand fra virksomheden, hvis CFO desuden har været tilbageholdt i Canada i den seneste tid på grund af mistanke om, at hun har hjulpet med at omgå USA's sanktioner mod Iran.

Læs mere her: Huaweis danske topchef sender brev til Folketinget efter hård kritik: “I kan stole på Huawei”

Google lukker cloud-service om et år

Der er sjældent stille omkring den amerikanske tech-gigant Google. Senest har topchefen været på grillen i Repræsentanternes Hus, og nu meddeler virksomheden så, at man om knap et år lukker cloud-servicen Fusion Tables, der findes i Google Drive.

Det skriver vores den internationale kollegaer hos Computerworld.

Værktøjet har tilbudt brugerne en relativt nem måde at skabe online visualiseringer blandt andet ved hjælp af kort, men det er altså snart slut. Helt præcist den 3. december næste år lukker Google for servicen.

Argumentet er, at virksomheden har udviklet en række andre værktøjer, de seneste år, der kan løse brugernes behov og flere skulle være på vej.

Læs mere her: Microsoft smider håndklædet i ringen: Vil lukke Microsoft Edge og bygge ny open source-browser i Windows 10

Kombit efter læk: "Det er en menneskelig fejl"

Fejlen, der ledte til, at man med en simpel kopieringssproces kunne fjerne sløringer på dokumenter fra Kommunernes it-fællesskab, Kombit, og dermed få adgang til personfølsomme oplysninger, var en menneskelig fejl.

Det skriver Version2.

Dokumentet, hvor man med en simpel manøvre kunne få adgang til de følsomme oplysninger, lå tilgængeligt for offentligheden i næsten fire år, men fejlen er menneskelig, siger man hos Kombit.

"Det er selvfølgelig en fejl, og det er en menneskelig fejl. Den person, som har lagt det her dokument ud, handlede i god tro og var af den overbevisning, at man ikke kunne se data bag en markering i et pdf-dokument," forklarer Henrik Kirkeskov, der er presseansvarlig hos Kombit til Version2.

Læs mere om sagen her: Kombit lækker stærkt personlige oplysninger om borgere i offentligt dokumenter

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Simple Agency Group A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Bo Christiansen, 38 år,  som CCO. Han skal især beskæftige sig med kommercielle partnerskaber og digitalisering af koncernens aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Director for eCommerce & Customer Platforms hos Atea A/S. Han er uddannet MSc in economics and business administration, Strategy, Organisation and Leadership. Han har tidligere beskæftiget sig med drift og udvikling af større eCommece teams med fokus på kundeoplevelsen. Nyt job

    Allan Bo Christiansen

    Simple Agency Group A/S

    ChangeGroup ApS har pr. 12. januar 2026 ansat Morten Benn som Administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Partner hos Nosco. Nyt job

    Morten Benn

    ChangeGroup ApS