Morgen-briefing: JN Data møblerer om i ejerkredsen / Ny danskstartet milliardvirksomhed under opsejling bygger på dataanalyse / Fysisk sikkerhed og hackerangreb overskygger truslen fra insidere, advarer PET

Morgen-briefing: JN Data møblerer om i ejerkredsen / Ny danskstartet milliardvirksomhed under opsejling bygger på dataanalyse / Fysisk sikkerhed og hackerangreb overskygger truslen fra insidere, advarer PET / Forslag om en e-krone konto i Nationalbanken til alle danskere / Frankrig går enegang med beskatning af digitale giganter

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mornings fra Computerworld og lytteposten på Amager. Her overblikket over de vigtigste it-nyheder denne onsdag morgen tæt på juleferien.

JN Data møblerer om i ejerkredsen

Bankdata, BEC og SDC overtager en del af aktierne i JN Data, som i forvejen ejes af Jyske Bank og Nykredit, fortæller JN Data i en pressemeddelelse.

JN Data, der har 660 ansatte, leverer it-drift til netop Jyske Bank, Nykredit, Silkeborg Data, Bankdata, BEC og SDC og de finansielle virksomheder, der står bag disse tre datacentraler. JN Data betjener omkring 1/3 af arbejdspladserne i den finansielle sektor, og omkring 200 pengeinstitutter kører på selskabets infrastruktur.

Bestyrelsen for JN Data består nu af David Hellemann, Nykredit (formand); Peter Schleidt, Jyske Bank (næstformand); Claus Hjort Bjerre, Bankdata; Kurt Nørrisgaard, BEC og Jesper Scharff, SDC samt Henrik Holm og Kaj Thyrrestrup, der er medarbejderrepræsentanter. Det oplyses ikke, hvor stor en andel af aktierne de tre datacentraler overtager, eller hvad prisen er.

Ny danskstartet milliardvirksomhed under opsejling bygger på dataanalyse

René Rechtman er manden bag en ny underholdningsgigant inden for digitalt indhold til børn, fortæller Børsen.

Han har netop rejst en milliard kroner i investeringskapital til sin virksomhed Moonbug, som køber indhold til børn, som ved hjælp af data-analyser videreudvikles og derefter sælges til eksempelvis Netflix.

René Rechtman har indtil årsskiftet arbejdet for Disney, som han i 2015 solgte Maker Studios til for omkring 3 milliarder kroner. Efter kapitaltilførslen til Moonbug ejer han fortsat en femtedel af virksomheden, som en ekspert over for Børsen vurderer har potentiale til at ende med en valuation på en milliard dollars.

Fysisk sikkerhed og hackerangreb overskygger truslen fra insidere, advarer PET

Virksomhederne skal i højere grad koncentrere sig om truslen fra insidere, når de skal beskytte virksomheden, mener PET ifølge Børsen.

"Vi har sådan en tendens til at tænke trusler som noget, vi kan opdage og holde væk, hvis der er en mur rundt om bygningen, og hvis vi har en god firewall og it-sikkerhed. Der er i vores øjne ikke tilstrækkeligt fokus på den humane kilde – insideren," siger forebyggelseschef i PET, Henrik Bjelke Hansen.

Ifølge Børsen bygger PET’s vurdering på et samarbejde med en kontaktgruppe på cirka 100 danske virksomheder og myndigheder. En undersøgelse foretaget af Dansk Industri i 2017 blandt 225 medlemsvirksomheder viser samme billede.

Forslag om en e-krone konto i Nationalbanken til alle danskere

Sagerne om hvidvask og spekulation i den danske banksektor har fået danskerne til at miste lysten til at sætte penge i bankerne. Derfor er der brug for, at danskerne kan få en konto i Nationalbanken, hvor vi kan gemme vores penge i form af en digital valuta kaldet e-krone, mener Alternativet ifølge TV 2-nyhederne.

Tanken er, at e-kronen skal udstedes og garanteres af Nationalbanken. E-kronen skal udelukkende være digital, så man skal altså ikke kunne hive kontanter ud af Nationalbanken. Det vil gøre det sværere at snyde med e-kronen, mener partiet.

Erhvervsordfører Anders Johansson fra de konservative mener, at det er en kommunistisk tanke og en helt forkert vej at gå

“Vi skal passe på med at eksperimentere med den danske økonomi. Den står i dag stærkere end nogensinde før, men det er klart, at hvis vi begynder at trække danskernes opsparinger ud af de danske banker, står de overfor en kæmpe udfordring”, siger han til TV2.

Frankrig går enegang med beskatning af digitale giganter

Frankrig indfører nu med ultrakort varsel en ny beskatning af den indtjening, som de digitale giganter som Google og Facebook har i Frankrig. Skatten vil indbringe den franske statskasse i omegnen af 3,7 milliarder kroner, skriver Finans.

Det franske initiativ kommer efter de nylige kuldsejlede planer om at indføre en samlet EU-skat på de digitale giganter.

Danmark er blandt de lande, som er stærke modstandere af at pålægge eksempelvis Google en omsætningsbeskatning fordi det ifølge regeringen vil knæsætte et beskatningsprincip, som angiveligt vil gå ud over danske eksportvirksomheder. I stedet satser den danske regering på, at OECD kan klare skærene for os. Men det vil franskmændene týdeligvis ikke vente på.

Google betalte sidste år godt fire millioner kroner i selskabsskat i Danmark baseret på en opgivet omsætning på 227 millioner kroner. Googles omsætning i Danmark, der primært består af digitale annoncer, er vurderet til at være et milliardbeløb, skriver Finans.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Sikkerhed | Online

Erfaringer fra frontlinjen: Sådan ændrer trusselsbilledet sig

Kort og fokuseret digitalt event: Erfaren frontkæmper fra den digitale sikkerhedsverden giver dig overblik og konkrete anbefalinger til det aktuelle trusselsbillede.

Andre events | Valby

CIO Challenges: Teknologi, transformation og ledelse der flytter forretningen

Hvordan moderniseres en it-platform uden legacy? Hvordan skaber man nye AI‑ og cloud‑drevne forretningsmodeller – uden at miste medarbejdere eller brugere undervejs? På CIO Challenges 2025 får du hands‑on erfaringer fra fire danske CIO’er, der...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

Katrine Køpke Rasmussen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. august 2025 ansat Mia Vang Petersen som Head of Marketing. Hun skal især beskæftige sig med at lede Norriqs marketingteam mod nye succeser. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing hos Columbus Danmark. Hun er uddannet Kandidat i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Nyt job

Mia Vang Petersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S