Morgen-briefing: It-uddannelse åbner for nyt it-sikkerhedsfag / Tjek din SparNord-konto på Sonos-højtaleren / Tidligere Facebook-chef investerer millioner i dansk startup

It-uddannelse åbner for nyt it-sikkerhedsfag. Tjek din SparNord-konto på Sonos-højtaleren. Tidligere Facebook-chef investere millioner i dansk startup. Tryg vil forsikre mindre virksomheder mod cyber-angreb. Næsten hver tredje solgte bil i Norge er en el-bil.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen her fra Computerworld. Her får du overblikket over dagens it-nyheder.

It-uddannelse åbner for nyt it-sikkerhedsfag

Det københavnske erhvervsakademi KEA har åbnet 2019 med at tilbyde et nyt valgfag til de studerende på it-teknologiuddannelsen.

I samarbejde med et af verdens største it-sikkerhedsfirmaer, israelske Check Point, har KEA valgt at åbne et nyt valgfag, der skal lære de it-studerende om sikkerhed.

”I og it-sikkerhed er et område hvor det går rigtig stærkt. Derfor giver det god mening at udvikle valgfaget i tæt samarbejde med erhvervslivet for at sikre praksis. Med dette it-sikkerhedsvalgfag til de studerende på ITteknologuddannelsen satser vi på at vi i fremtiden kan imødekomme efterspørgslen på ITsikkerhedseksperter,” siger Ole Richter, uddannelseschef på KEA Teknik, i en pressemeddelelse.

Valgfaget varer omkring fire uger og er, som navnet antyder, et supplement til den to-årige erhvervsakademiske uddannelse for de it-studerende.

Check Point har leveret undervisningsmateriale til KEA og giver de studerende mulighed for at prøve kræfter med opbygning af sikkerhedsarkitektur samt opsætning og drift af sikkerhedsløsninger.

Tjek din SparNord-konto på Sonos-højtaleren

Et nyt samarbejde mellem SparNord og virksomheden IFTTT giver nu bankens kunder mulighed for, at hundredvis af såkaldte ’smart’ enheder som højtalere, pærer, termostater og meget andet kan koples sammen med kontoen i banken.

Ifølge SparNord bliver det altså muligt for kunderne automatisk, som de første i Norden, at spille deres yndlingsnummer på anlægget, når der går løn ind på kontoen eller bade stuen i rødt lys, hvis der kommer overtræk på kontoen.

”Beslutningen om at åbne for en integration mellem bankens kunders konti og en hel verden af digitale tjenester er en vigtig milepæl i vores Open Banking-strategi, hvor vi arbejder på at give vores kunder adgang til sikre digitale løsninger, som personliggør deres interaktion med banken,” siger direktør for Kommunikation og Innovation i Spar Nord Ole Madsen i en pressemeddelelse.

Det er ifølge banken selv kun fantasien, der sætter grænser for mulighederne bag det nye samarbejde, men banken oplister selv en række nye muligheder for kunderne.

  • Hvis en konto er i overtræk, inddækkes beløbet automatisk fra anden konto, samtidig med at der oprettes en opgave på telefonen navngivet ”Ajourfør budget”.
  • Motiver kortindehaveren til at spare op gennem notifikationer om målsætninger, der opnås.
  • Automatisk ajourføring af budget i Google Sheets med seneste posteringer eller specifikke områder som eksempelvis bil og mad.
  • Spær betalingskortet, hvis indehaveren befinder sig i et specifikt område, eller fortæl indehaveren om saldoen på madkontoen, når vedkommende befinder sig i eksempelvis Bilka.

Tidligere Facebook-chef investerer millioner i dansk startup

Sammen med flere andre investorer har den tidligere kommunikationschef i Facebook, Mike Buckley, investeret to millioner kroner i den danske virksomhed Cylindo.

Det skriver Børsen.

Den danske startup producerer et 3D-værktøj der visualiserer produkter særligt inden for møbelbranchen.

Og ifølge avisen skal investeringen bruges på at udvikle på produktet.

"Som startup gælder det om at finde sin plads i markedet. De første år brugte vi på at udvikle produktet, og de sidste par år har vi sat ind på markedsføringen og investeret mere i salget. Det er det, vi ser resultatet af nu," siger Janus Jagd, administrerende direktør i Cylindo.

Tryg vil forsikre mindre virksomheder mod cyber-angreb

Danmarks største forsikringsselskab, Tryg, vil fokusere på at forsikre de mindre virksomheder mod hackerangreb.

Det fortæller virksomhedens topchef, Morten Hübbe, til erhvervsmediet Finans.

"Jeg synes, at forsikringssektoren globalt set har fokuseret på at forsikre de meget store virksomheder mod cyberkriminalitet. Men i virkeligheden har små virksomheder og privatpersoner mest brug for hjælp. Og den opgave synes jeg ikke, der er nogen forsikringsselskaber, som har løst indtil videre," siger han til Finans.

Det øget fokus på cyberforsikringer, til særligt de mindre virksomheder, er en del af et nyt fokus på den teknologiske udvikling, som Tryg har fået på sin egen kerneforretning.

Faktisk mener direktøren, at Tryg i 2020 vil have en milliardforretning på områder, som man selt ikke kender i dag.

Næsten hver tredje solgte bil i Norge er en el-bil

Hos Danmarks nordlige nabo går salget af el-biler noget bedre end herhjemme. Faktisk sætter Norge ny rekord ved, at knap hver tredje solgt bil i Norge nu er en el-bil.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Salget af elbiler er oppe på 31,2 procent af det samlede antal biler, der blev solgt i 2018. i 2013 lå det tal på bare 5,5 procent.

Norge har en ambition om, at der fra 2025 kun skal sælges biler, der bruger vedvarende energi.

Herhjemme går det fortsat noget mere sløvt med salget af elbiler. Ifølge Dansk Elbils Alliance udgjorde salget af elbiler og opladningshybridbiler 1,7 procent af det samlede bilsalg i de første seks måneder sidste år.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    It-løsninger | København

    Data & Analytics Day 2026

    Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S