Cebit aflyser i USA

Først blev Comdex aflyst, og nu har også den amerikanske afdeling af verdens største it-messe, Cebit, fået kniven. Firmaet bag, Hannover Fairs, oplyser, at det ikke har været muligt at rejse tilstrækkelig med penge til den årlige Cebit-messe i New York.

Den amerikanske udgave af it-messen Cebit er blevet aflyst i 2005, og arrangøren bag forventer ikke, at Cebit America vender tilbage igen.

Hannover Fairs, der står bag den gigantiske it-messe Cebit i den tyske by Hannover, har ikke været i stand til at rejse tilstrækkelig med penge til at turde binde an med næste års Cebit-messe i New York.

Uden forpligtende tilsagn fra high tech-virksomheder vurderede Hannover Fairs, at det blev for risikabelt at binde an med de kostbare forberedelser til messen, der skulle have været afviklet i Jacob Javits Convention Center i San Francisco sidst i juni næste år.

Det ville have været messens tredje år i USA.

Ligesom storebror

Cebit America er formet efter samme model som sin tyske storebror med separate stande og forskellige områder med udstillerne opdelt efter temaer som for eksempel finansielle tjenester og telekommunikation.

Men når udstillerne ikke vil lægge penge i god nok tid, så er der efter arrangørens mening ikke andet at gøre end at aflyse.

? Marketingbudgetterne bliver mindre, og det bliver sværere at få virksomhederne til at forpligte sig tidligt nok, siger Brock McCormack, kommunikationsdirektør for Hannover Fairs.

Aflysningen er et billede af en skiftende holdning til det at udstille på rene teknologimesser. Sidst i halvfemserne, hvor it-branchen struttede af velstand, var der masser af penge til marketing og dyre stande på it-messer.

Så kom nedturen, da dotcom-boblen sprang. Adskillige virksomheder bukkede under og mange af de, der klarede skærene, har ikke haft næsen oven vande i mere end et års tid.

Aldrig mere

? Selv om forholdene er blevet stabile, så er marketingfolkene blevet meget forsigtige med, hvad de bruger penge på, siger Brock McCormack.

Comdex, der engang var den største teknologimesse i USA, blev aflyst i år - også på grund af manglende opbakning fra udstillerne - men har planer om at vende tilbage i 2005.

Hannover Fairs derimod forventer ikke at genoplive Cebit America. Arrangørens andre messer afholdes som planlagt heriblandt Cebit Asia, Cebit Australia og Cebit Bilisim Eurasia.

Navnenyt fra it-Danmark

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS