EU's svar på en opdateret ophavsretslov, der tager højde for vores digitale tidsalder, har har været genstand for stor stridighed.
Den er både blevet udråbt til at kunne ødelægge internettet, som vi kender det for altid, og på den anden side til at være det stykke lovgivning, der skal sikre at kunstnere og medier får betaling, hvis deres arbejde deles på store teknologigianters platforme.
Trods stor kritik og kampagner blev et udkast til direktivet stemt igennem 12. september sidste år i Europa-Parlamentet med overbevisende flertal.
Herfra begyndte forhandlinger i EU om at få teksten på plads, der skal sikre en modernisering af ophavsretsloven på det digitale marked i EU-
En endelig aftale kunne, hvis alt var gået efter planen, have været på plads inden udgang af 2018. Det er stadig ikke sket, og nu er de såkaldte trilogforhandlinger så blevet udskudt på ubestemt tid, efter et EU-møde på over 10 timer har sendt direktivet ud i uvished.
Her endte 11 EU-lande (Tyskland, Polen, Belgien, Italien, Sverige, Finland, Slovenien, Ungarn og Holland) nemlig til sidst at blokere for en aftale.
Det skriver Politico.
Ifølge Politico skyldes stridighederne i EU blandt andet, at der er delte meninger om, hvordan direktivet kan ramme små og mellemstore virksomheder.
Der står endnu ikke klart, hvornår forhandlingerne om copyright-direktivet kan tages på bordet igen. For afstemningen til Europa-Parlamentet til maj begynder at rykke nærmere, hvilket kan forsinke processen yderligere.
Det stemte Parlamentet igennem i september
Da et flertal i Europa-Parlamentet i september stemte ja til at sende direktivet videre i lovgivningsproceduren lød overskrifterne i det nye udkast blandt andet:
- Teknologigiganter skal betale, hvis de bruger kunstneres og journalisters arbejde
- Små- og mirkoplatforme er ikke omfattet af direktivets anvendelsesområde
- Hyperlinks 'med individuelle ord' kan deles frit
- Memes er ikke eksplicit taget ud af direktivet, men blev stemt ned med et lille flertal og kan meget vel komme med i en ny aftale mellem Rådet og Kommissionen
- Journalister skal have en andel af enhver ophavsretsrelateret indtjening af deres forlag
- Online-leksika, som eksempelvis Wikipedia, og open source-software-platforme, som eksempelvis Github, udelukkes automatisk fra kravet om overholdelse af reglerne om ophavsret
