Morgen-briefing: CBrain-system dominerer i danske ministerier / Ny standard med Cryptomathic-aftryk baner vej for europæisk NemID / Dansk system viser passagerne i New Yorks lufthavne, hvor lang tid de skal vente

Morgen-briefing: CBrain-system dominerer i danske ministerier / Ny standard med Cryptomathic-aftryk baner vej for europæisk NemID / Dansk system viser passagerne i New Yorks lufthavne, hvor lang tid de skal vente / E-Boks vinder imageundersøgelse … Facebook ligger i bund / Danskerne er ikke så vilde med Airbnb som andre europæere / Tidligere Burberry-CEO Angela Ahrendts forlader Apple

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen, og velkommen til onsdagens udgave af briefingen fra Computerworld med det hurtige it-nyhedsoverblik:

CBrain-system dominerer i danske ministerier

CBrains system til sags- og dokumenthåndtering kaldet F2 er nu valgt af 13 af de 19 danske ministerier. Senest har Uddannelses- og Forskningsministeriet valgt F2, skriver CBrain i en meddelelse.

Aftalen er vigtig for cBrain, fordi den underbygger cBrains stadig stærkere position på det danske hjemmemarked, lyder det fra Per Tejs Knudsen, CEO for CBrain.

Ny standard med Cryptomathic-aftryk baner vej for europæisk NemID

Danske Cryptomathic har været med til at udvikle en ny europæisk standard, som baner vej for europæisk NemID skriver Dansk Standard i en pressemeddelelse.

Standarden er målrettet de Kvalificerede Trust Service Providers, der leverer og opbevarer europæernes elektroniske signaturer.

Med den nye standard kommer der for første gang ensartede krav til serversystemer, der opbevarer og anvender digitale signaturer under brugerens kontrol.

“Hidtil har der ikke været ensartede krav til, hvordan man certificerer de enheder, som bruges af Trust Service Providers, der står for levering og opbevaring af signaturerne. Det betyder, at hvert land i dag frit kan vælge, hvordan kvaliteten vurderes, og markedet har således fulgt nationale bestemmelser. Med introduktionen af standarden bliver der i stedet lavet ensartede krav på tværs af de europæiske grænser. Det gør det lettere for virksomheder, der har aktiviteter på tværs af landegrænser, herunder eksempelvis større banker”, fortæller Astrid Bækby Knudsen der er konsulent i informationssikkerhed hos Dansk Standard.

Dansk system viser passagerne i New Yorks lufthavne, hvor lang tid de skal vente

Systemet BlipTrack fra danske BLIP Systems er sat i drift i New Yorks lufthavne. Dermed kan passagerer i John F. Kennedy International (JFK), Newark Liberty International (EWR), LaGuardia (LGA), og New York Stewart International (SWF) se ventetider i security og ventetid på taxier i realtid, skriver Port Authority i en pressemeddelelse.

Oplysningerne er tilgængelige både i terminalerne og på web.

“BlipTrack giver os mulighed for at give vores kunder de oplysninger i realtid, de har brug for, når de skal planlægge deres rejser. Og endnu vigtigere - det giver os data til at fokusere på at reducere ventetider fremover”, siger formanden for Port Authority, Kevin O’Toole.

E-Boks vinder imageundersøgelse … Facebook ligger i bund

E-Boks løber af med sejren i en stor 2018-imageundersøgelse foretaget af Deloitte og Caliber, skriver Børsen.

E-boks sender hvert år 500 millioner elektroniske dokumenter til danskerne - heraf en meget stor del fra det offentlige. Men måske skal danskerne fremover have flere elektroniske postkasser, for staten har lagt opgaven med elektronisk i udbud.

Facebook lander helt i bunden af undersøgelsen på plads nr. 96 kun overgået af L’easy, Postnord, Nordea og Danske Bank.

Danskerne er ikke så vilde med Airbnb som andre europæere

Danskerne er ikke så meget for at bestille overnatninger hos andre privatpersoner - for eksempel via Airbnb - som andre europæere, skriver Finans.

I 2018 var det 11 procent af danskerne, som bookede privat overnatning over nettet, mens gennemsnittet for hele EU ligger på 19 procent, viser tal fra Eurostat.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at det her til lands er et typisk byfænomen, og at det i væsentlig grad er de 25-34 årige, som gør det. Kun fire procent af danskerne udbød i 2018 privat overnatning.

Tidligere Burberry-CEO Angela Ahrendts forlader Apple

Tidligere Burberry-CEO Angela Ahrendts forlader Apple efter fem år. Hun havde ansvaret for Apple Stores, og hendes ansættelse dengang blev set som en del af Apples forsøg på at positionere sig som et luksusmærke.

Ny chef på posten er Deirdre O’Brien, som i forvejen er HR-chef i det store foretagende, skriver Apple i en pressemeddelelse.

Apple har angiveligt 70.000 ansatte inden for detail. Selskabet har 35 online-butikker og 506 fysiske butikker på fem kontinenter.

Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

21. april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

Rikke Badsberg

Adeno K/S

Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

Susanne Sønderskov

Sourcing IT

Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job