Morgen-briefing: Fejl i Sundhedsplatformen skyld i fejlmedicinering / Amazon genovervejer planer om nyt hovedkvarter / Woody Allen sagsøger Amazon / Commentor-boss: Disruption kommer ikke fra ny teknologi

Fejl i Sundhedsplatformen er skyld i fejlmedicinering 46 patienter. Amazon genovervejer planer om nyt hovedkvarter i New York City. Woody Allen sagsøger Amazon for millioner af dollar. Commentor-boss, Michael Hove advarer mod at tro, at disruption kommer fra ny teknologi og så betaler Apple teenager en dusør for fund af alvorlig Facetime-fejl

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne mandag morgen.

Fejl i Sundhedsplatformen skyld i fejlmedicinering

En fejl i det udskældte it-system Sundhedsplatformen var skyld i, at 46 patienter har fået en forkert dosis hjertemedicin.

Det skriver Ritzau i følge Jyllands-Posten.

I en orientering til politikerne i Region Hovedstaden fremlægges resultaterne af en undersøgelse af fejlen i it-systemet, der har stået på siden jul.

Undersøgelsen har indebåret, at personalet på hospitaler i Region Sjælland og Region Hovedstaden, der begge benyter Sundhedsplatformen, har måtte gennemgå 15.000 recepter, der kunne være behæftet med fejl.

Undersøgelsen indebar, at i alt er 334 patienter blev gennemgået, og selvom fejlen betød, at en gruppe af patienterne har fået en forkert dosis medicin, er ingen patienter hverken døde eller kommet alvorligt til skade som følge af fejlen.

Læs mere her: Forslag nedstemt med overvældende flertal: Region H bakker fortsat stort op om Sundhedsplatformen

Amazon genovervejer planer om nyt hovedkvarter

Giganten Amazon genovervejer sine planer om at placere et kæmpe hovedkontor med 25.000 medarbejdere i New York City.

Det skriver The Washington Post.

Virksomheden har endnu hverken købt jord eller indgået aftaler om at leje sig ind i storbyen, og i følge avisens kilder overvejer man hos Amazon, om idéen om et nyt hovedkvarter i kvarteret Queens overhovedet er den rigtige løsning. Det sker på baggrund af, at byen virker noget sløv i optrækket, når det kommer til at behandle emnet politisk.

Dermed falder den oprindelige HQ2-plan måske også til jorden - eller i hvert fald den ene halvdel af den. Det blev nemlig i november meddelt, at Amazon havde besluttet, at det "nye" hovedkvarter skulle deles op, så den ene del lå i Virginia få kilometer fra hovedstaden Washington D.C. og den anden del skulle ligge i New York City.

Men selvom New York City klemte sig ind foran 236 andre byer, der havde meldt sig som interesserede, virker det ikke sikkert, at der overhovedet kommer et hovedkvarter i byen.

Læs mere her: 238 byer meldte sig på banen - men nu har Amazon besluttet sig: Her kommer Amazons nye hovedkvarter til at ligge

Woody Allen sagsøger Amazon

En af verdens førende filminstruktører lægger sag an mod Amazon for at bryde en filmkontrakt.

Det skriver Ritzau i følge Børsen.

Det drejer sig om den kendte instruktør Woody Allen, der har set sig sur på Jeff Bezos og resten af Amazon. De to parter er uenige om en kontrakt, som Allen mener, at Amazon bryder på baggrund af gamle beskyldninger om seksuelt misbrug af en adoptivdatter.

Allen står ellers klar med en film, og har ifølge anklageren gjort det i seks måneder, men Amazon har ikke valgt at distribuere filmen.

På den baggrund har instruktøren krævet knap 450 millioner kroner i erstatning.

Commentor-boss: Disruption kommer ikke fra ny teknologi

Ledere og bestyrelser i danske virksomheder er paniske for, at deres virksomheder bliver udsat for et overraskelsesangreb i form af disruption drevet af ny teknologi.

Men det er der ingen grund til. Det skriver Commentor-direktør Michael Hove i en kronik i Børsen.

Det er nemlig sjældent den nye teknologi, der driver disruption-bølgen ind over de danske virksomheder, mener han.

"Sandsynligheden for at blive disrupted er ikke så stor, som mange måske går og frygter. Og hvis disruptionbølgen endelig rammer ens marked, så peger pilen i de fleste tilfælde ikke på den nye teknologi. For i 99 procent af tilfældene er det nemlig ikke ny teknologi, som disrupter, men virksomhedens forretningsmodel, der højst sandsynligt ikke lever op til den moderne forbrugers behov," skriver han i sin kronik.

Derfor beder han de danske virksomhedsledere om at suge luft ind og kigge med fornuft og ro på de nye teknologier som blockchain i stedet for hovedkulds at kaste sig ind ud i investeringer i alverdens teknologier i frygt for, at hvis man ikke handler, er det snart forbi.

Læs mere her: Commentor: Her er vores nye våben i brug i kampen om kvalificerede it-folk

Apple betaler teenager dusør for fund af Facetime-fejl

Kritikken har haglet ned over Apple, efter det kom frem, at man en fejl i applikationen Facetime gjorde det muligt for folk decideret at aflytte hinanden.

Men virksomheden har valgt at belønne den amerikanske teenager, der fandt fejlen i forbindelse med, at han ville tale nogle venner om spillet Fortnite.

Det skriver The Verge.

Apple er kendt for at udbetale dusører til folk, der finder fejl i virksomhedens software, og denne gang er altså ingen undtagelse.

Det siges, at Apple betaler folk op til 200.000 dollar for oplysninger om fejl i deres software, men i netop denne sag er der ingen oplysninger om, hvor meget virksomheden har betalt den amerikanske teenager.

Læs mere her: Apples kriseopdatering udskudt: Kommer først en uge senere

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Strategy & Transformation Consultant

    Midtjylland

    Vivant ApS

    IT-supporter til Servicedesk

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger kontrakt- og licenskonsulent til IT-kontraktstyring i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S