Samsung lancerer lovende stjernetelefoner: Mød Galaxy S10 – i alle dennes vilde varianter

Artikel top billede

Mens Samsung fik mange tech-entusiaster til at måbe med deres første foldbare smartphone, Galaxy Flex, er selskabet også ude på at imponere med deres nye kollektion af S10-smartphones.

Her er tre modeller Galaxy S10, en større Galaxy S10+ og en billigere variant i S10e.

Samsung disker op med et nyt design, hvor skærmen får lov til at udfylde hele fronten af mobilen, med undtagelse af et kighul til det frontvendte selfiekamera.

S10+ er størst, med sit 6,5 tommers display, mens S10 og S10e byder på henholdsvis 6,1 og 5,8 tommers OLED-skærme.

Inde i mobilen byder Samsung samtidig på revideret mekanik, større batterier og snedige tricks såsom en skjult fingeraftrykslæser og trådløs opladning af andre enheder.

Se også: Samsung præsenterer den foldbare Galaxy Fold: Ualmindelig lækker, banebrydende - og ualmindelig dyr

Overhalinger i motorrummet

Processoren ombord, Exynos 9820, er ifølge Samsung 29 procent hurtigere, mens den grafiske ydelse er boostet med 37 procent i forhold til forgængerens octa-core processor.

S10 modellerne kan konfigureres med 128, 512GB eller 1TB lagerplads og 8/12GB RAM.

Inde i mobilen er batteriet styrket så det nu klarer sig op til en fjerdedel længere end tidligere. Her bydes på 3.100, 3.400 og 4.100 mAh i henholdsvis S10e, S10 og S10+ modellerne.

Læs også: Samsung spurter fra konkurrenterne i boomende halvleder-marked - men i 2019 kommer nedturen

Ambitiøst tripelkamera

Mens Samsung igennem et par generationer har ladet sig overhale af konkurrenter som Apple og Huawei, når det gælder kameraer, synes Samsung optaget med at tage teten igen.

Her satser Samsung på en tripelkamera-anordning der, ligesom i Huaweis konkurrerende Mate 20 Pro, kan fotografere i både i ultravidvinkel, normalt perspektiv og i telefoto til blandt andet portrætfotos.

Kameraerne byder på hver 12 megapixels, med undtagelse af ultravidvinkel modulet som levere 16 megapixels. Den billigere S10e må dog undvære telemodulet.

Topmodelen Galaxy S10+ får endda to frontkameraer, hvoraf den ene bidrager ved at levere dybdeeffekter i selfierne.

Med mobilerne følger samtidig en del features til videooptagelser. Her kan der optages i HDR10+ video mens Adobe leverer en dedikeret Premiere-redigeringsapp til mobilerne.

Læs også: Prøvekørt: Huaweis Mate 20 Pro er en tag-selv-buffet af imponerende hardware

Nye priser

Forårskollektionen af S10-telefoner introduceres i tre prisniveauer, når mobilen får salgsdebut 8. marts.

Billigst bliver S10e med sin debutpris på 5.999 kroner dollar for 128GB lagerplads.

Derefter kommer S10 og S10+ til henholdsvis 7.199 og 7.999 kroner. S10+ vil også kunne erhverves med 512GB lagerplads og 12GB RAM/1TB lagerplads for 12.699 kroner.

Se også: Årets største mobil-messe åbner snart portene: Her er de fem nyheder, vi glæder os mest til

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S