Danske Conferize tabte ni millioner på driften i 2018

Børsnoterede Conferize kom ud af 2018 med røde tal på bunden. Årets resultat blev minus 7,1 millioner.

Artikel top billede

CFO Søren Dalsgaard Hansen (tv.) og CEO Martin Ferro-Thomsen, Conferize. (Foto: Jakob Dall)

Opdateret: Fejl i oprindelig artikel - omsætning i 2017 og 2018 8.800 kroner og 36.000 kroner og ikke 8,8 millioner og 36 millioner kroner. Computerworld beklager fejlen.

Børsnoterede danske Conferize, der udvikler og sælger en eventplatform, kom ud af 2018 med røde tal på bundlinjen.

Resultatet af primær drift blev minus ni millioner kroner mod minus 4,9 millioner året før.

Årets resultat efter skat blev minus 7,1 millioner mod minus 4,1 millioner kroner i 2017.

Aktiverne i 2018 lander på 40,7 millioner kroner mod 47,3 millioner kroner året før. Og egenkapitalen er efter årets underskud på 33,8 millioner mod 40,9 millioner året før.

Omsætningen er vokset beskedent fra omtrent 9.000 til 36.000 kroner.

I en pressemeddelelse skriver Conferize, at selskabet følger en strategi om at skaffe brugervækst og udbrede produkterne ved at underbyde markedet, og at det er årsagen til årets negative resultat.

Underskuddet skyldes ifølge selskabet primært udviklingen af den nyeste generation af selskabets event management software samt markedsføringsaktiviteter i løbet af 2018.

Conferize noterer også, at flere end 13.000 eventarrangører ved udgangen af 2018 har registreret sig på platformen. Det er en stigning på 16 procent i forhold til sidste kvartal. Over 30.000 events er oprettet på platformen, og Conferize tæller nu flere end 60.000 brugere. Det er en årlig vækst på mere end 60 procent.

Samtidig har Conferize også afsluttet udviklingen og lanceret produktet Conferize Tickets, hvor eventarrangører kan håndtere billetsalget til deres events og konferencer.

Derudover fortæller Conferize, at den amerikanske investeringsfond Global Emerging Markets (GEM) har forpligtet sig til at tegne nye aktier for op til 75 millioner kroner i Conferize.

"Vi er kommet rigtigt godt i mål med alle vores ambitioner for 2018. Vi har lanceret den nyeste generation af vores produkt, som markedet har taget fantastisk imod. Derudover har vi præsenteret vores billetsystem, Conferize Tickets, som for alvor skal øge vores indtjening, og vi har netop skaffet grundlaget for den nødvendige likviditet, der skal til for at sikre vores vækst," siger Martin Ferro-Thomsen, CEO i Conferize.

Han fastholder forventningerne om et positivt cash-flow i slutningen af 2021

Conferize blev stiftet i 2012 og har i dag 23 ansatte. Conferizes eventplatform bruges til at organisere dynamiske events, hvor deltagere kan interagere, dele viden og netværke før, under og efter det fysiske arrangement.

Aller Leisure A/S

Erfaren softwareudvikler til rejsebranchen

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Strategy & Transformation Consultant

Københavnsområdet

KMD A/S

Support Consultant

Nordjylland

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

Gutzon D. Børglum

Netip A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S