Det undersøiske kabel, der hidtil har haft den største kapacitet i verden bliver nu endnu større.
Et nyt eksperiment viser, at internetkablet kablet MAREA, der er ejet af både Facebook og Microsoft, kan øge hastigheden med helt op til 20 procent.
Det skriver The Verge og tilføjer, at det er større end man troede var teoretisk muligt.
Ved hjælp af et såkaldt 16QAM-modul lykkedes det at få hastigheden helt op på 26,2 terabits per sekund på en strækning på over 6.000 kilometer under Atlanterhavet.
Læs også: Google og Facebook bag nyt kæmpe-søkabel til Danmark: Rammer den danske kyst i 2019
Søkabler skaber gode forhold for datacentre
Kablet forbinder Spanien og delstaten Viginia i USA, og gør de to steder til særligt interessante placeringer for mange datacentre, netop på grund af det imponerende kabel.
Noget som vi også har set herhjemme, hvor Google og Facebook er ved at anlægge det såkaldte Havfrue-kabel, der bliver trukket i land ved Esbjerg og dermed vil forbinde USA og Danmark.
Her har netop Facebook valgt at placere et nyt datacenter i Esbjerg, mens Google planlægger at opføre et nyt stort datacenter ved Fredericia.
Ny rekord helt uden nye investeringer
Den potentielle hastighedsforøgelse på kablet er særlig imponerende for, den sker helt uden at opdatere kablet gennem dyre invetseringer.
Desuden er den nye hastighed også interessant, fordi testen er foretaget på så lang en afstand.
Der er dog ikke lynhurtig og omkostningsfri internet i sigte for alle forbrugere af kablet, skriver The Verge.
Selvom kablet i dag har en potentiel hastighed på 20 terabyte i sekundet, så er den reelle hastighed dog i øjeblikket kun på 9,5 terabyte i sekundet.
Det tyder derfor på ifølge mediet, at vi må vente noget tid endnu før vi kan få en hastighed på 26,2 terabits.
MAREA er et af ganske få kabler, der er med til at forbinde USA og Europa digitalt.
“Jeg tror folk vil blive overrasket, hvis de vidste, at der blot er lidt over 200 kabel-systemer, der driver al internettrafik på tværs af oceanerne og disse systemer er koncentreret i meget få områder. Det betyder at kablerne meget ofte bliver kanaliseret gennem de samme snævre trykpunkter rundt omkring på kloden,” sagde Nicole Starosielski, der er lektor ved New York University og er specialiseret i den globale kable-infrastruktur til Wired i 2015.
