Efter måneders forsinkelse gøres NemLog-in nu klar til drift: NNIT flytter løsningen over på ny platform om få dage

Efter måneders forsinkelser er den nye NemLog-in-løsning nu ved at være klar til drift. Løsningen flyttes mandag over på ny driftsplatform.

Artikel top billede

(Foto: NNIT)

Efter flere måneders forsinkelser er NNIT nu omsider ved at være klar med etableringen af den nye driftsplatform til NemLog-in.

Mandag flyttes NemLog-in nemlig over på den nye driftsplatform, meddeler Digitaliseringsstyrelsen i denne besked.

Overgangen betyder ifølge styrelsen, at man som bruger ‘i en periode på et par dage’ ikke vil kunne oprette nye fuldmagter og brugerrettigheder eller opdatere og slette eksisterende fuldmagter.

“Alle øvrige funktioner vil fungere normalt,” hedder det.

NNIT har haft problemer

Det er NNIT, der står for opgaven med at levere driftsplatformen.

Selskabet vandt i foråret den syv-årige driftskontrakt foran rivalerne CSC, CGI og Netic i en ordre til 175 millioner kroner.

Og da NNIT også er den nuværende leverandør, er der altså tale om en forlængelse.

Men løsningen skal altså føres over på en helt ny platform, der er gjort klar til ‘videreudvikling af den fremtidige NemLog-in-løsning,” som det hedder.

Det skulle egentlig være sket i begyndelsen af december, men overflytningen blev udskudt på grund af tekniske problemer.

Det kan du læse mere om her: Ny NemLogin-løsning bliver måneder forsinket: NNIT har tekniske problemer

NNIT var også prækvalificeret til opgaven om at levere selve NemLog-in-løsningen, men denne kæmpeordre til en kvart milliard kroner gik til rivalen Nets DanID.

Det kan du læse mere om her: Nets DanID vinder kæmpekontrakt til kvart milliard kroner: Skal levere næste NemLogin-løsning til danskerne

Annonce

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

Vil du spille en central rolle som systemforvalter i et samfundskritisk it-system?

Københavnsområdet

Supporters A/S

Support specialist

Region Sjælland

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

Brian Davidsen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job