BEC bruger trecifret millionbeløb på at leve op til nye lovkrav

I 2019 forventer BEC at bruge et rekordstort beløb på 290 millioner kroner på at lave op til GDPR og andre nye lovkrav.

Artikel top billede

Bankernes datacentral, BEC, har i 2019 afsat et rekordstort beløb på 290 millioner kroner på at leve op til de nye lovkrav, der er forbundet med GDPR og antihvidvasklovgivning.

”Det er en kerneopgave for os at bygge det teknologiske fundament for en tryg finanssektor i Danmark. Men omfanget og hastigheden på ny regulering er virkelig blevet voldsom. I 2019 har vi afsat mere end nogensinde – over 290 millioner kroner – til lov- og sektordrevne opgaver. Og det budget er vi nu allerede i gang med markant at opjustere yderligere,” siger Kurt Nørrisgaard, administrerende direktør i BEC, ifølge en pressemeddelelse.

De voldsomme investeringer betyder, at BEC i dag spenderer fem gange så meget på såkaldt ”compliance” i forhold til 2012. Og oven i det beløb kommer udgifterne til at drive selskabets compliance-systemer.

”Alt andet lige skaber det et pres på kapaciteten til at udvikle anden konkurrencedygtig teknologi til den danske finanssektor. Så vi kan kun opfordre til, at lovgivere i Danmark og EU er kritiske og overvejer omfanget, detaljeringsniveauet og implementeringshastigheden i ny regulering,” siger Kurt Nørrisgaard ifølge pressemeddelelsen.

Det er ikke første gang, at Kurt Nørrisgaard har udtrykt utilfredshed med den stigende mængde lovgivninger, som BEC skal leve op til.

I 2017 sagde han til Computerworld, at han vurderede, at det stigende pres fra GDPR samt de nye regler for hvidvask og investeringsrådgivning lagde et for stort pres på virksomheder som BEC.

”I mit sind er der ingen tvivl om, at det her kommer for hurtigt og alt for omfattende, for det suger jo udviklingskræfter væk fra vores mere innovative udvikling af nye digitale muligheder til danske bankkunder," sagde han dengang til Computerworld.

BEC kom ud af regnskabsåret 2018 med en rekordstor omsætning på 1,7 milliarder kroner og et overskud på 1 millioner kroner.

BEC er en nonprofit-datacentral, der er ejet af 22 danske pengeinstitutter, og den har derfor en ambition om at omsætning og udgifter hvert år skal gå lige op.

Annonce

Annonceindlæg fra Kingston Technology

Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S