ComputerViews: Det kom som et chok for det politiske establishment, da den svindeldømte danske finansmand og iværksætter Klaus Riskær Pedersen for få måneder siden kunne meddele, at hans parti var blevet opstillingsberettiget til folketingsvalget.
En præstation, der af valgforskere blev betegnet som "uden fortilfælde,” men som kort tid efter blev kopieret af det indtil da perifere parti Stram Kurs, der har den racismedømte Rasmus Paludan som partileder.
Hvad er årsagen til, at vi nu pludselig ser, at nye protestpartier er i stand til at indsamle vælgererklæringer i et nærmest uset tempo, selvom vi befinder os i midt i et økonomisk opsving med den laveste ledighed årevis?
