AMD ude med vild processor-kollektion: Banker Intel på prisen og ydelsen

AMD løfter sløret for tredje generation af deres CPU’er baseret på Ryzen arkitekturen. Intel får baghjul på flere fronter.

Artikel top billede

AMD’s administrerende direktør, Dr. Lisa Su, kan denne uge præsentere et af de mest lovende processor-porteføljer fra chip-producenten i flere år.

Ved Computex-messen i Taiwan løfter hun sløret for tredje generation af Zen-arkitekturen, som kommer i fem forskellige modeller fra budget-segmentet op til en high-end processor med 12 regnekerne ombord.

Stjernen ved lanceringen er Ryzen 9 3900X, som byder på 12 kerner, og som kan bearbejde op til 24 regnetråde simultant. Her snurres med op til 4,6 GHz og med en march-frekvens på 3,8 GHz.

Varmeudledningsmålet (TDP) på 105W gør, at den sandsynligvis vil bruge markant mindre strøm end Intels konkurrerende Core i9-9920XE

Dertil kommer to otte-kernede processorer 3800X og 3700X, som byder på en grundfrekvens på henholdsvis 3,9 og 3,6 GHz. Sidstnævnte markerer sig samtidig ved at holde varmeudledning nede på 65 watt.

Den nye serie rundes af med to prisvenlige sekskernede processorer: 3600X og 3600. Her snurres der med henholdsvis 3,8 og 3,6 GHz, mens varmeudledningen holdes til henholdsvis 95 og 65W.

Se også: Intel kan ikke følge med: Mangel på CPU'er får pc-priserne til at stige på det værst tænkelige tidspunkt

Høj ydelse og lavt strømforbrug

AMD’s nye kollektion markerer sig ved at give et hidtil uset miks af regnekraft og features til prisen.

Samtlige processorer er printet med den strømbesparende 7nm litografi, mens platformen via det nye X570 chipset er først med PCI-e 4.0 support. Det giver mulighed for at knytte blandt andet SSD’er til platformen med op til otte gb per sekund i overførselshastigheder.

Ydelsen, der leveres med det nye line-up, er samtidig, ifølge AMD selv, i stand til at slå eksisterende top-processorer fra ærkerivalen Intel.

Ryzen 3900X leverer omtrent 13 procent højere enkeltkernet ydelse end den direkte konkurrent fra Intel, Core i9 9920X, mens forspringet daler til fem procent, når samtlige kerner aktiveres i testprogrammet Cinebench.

Se også: Intels svar på AMD’s bredside: Ny topprocessor skruer frekvensen op til usete højder

Den nye processor ser samtidig ud til at være mådeholden med sit strømforbrug, for denne arbejder med en TDP-værdi på 105W mod 165W i Intels rival.

Et lignende billede tegner sig med de øvrige modeller, hvor Ryzen 7 3800X lige akkurat overhaler den ligeledes ottekernede Core i9 9900K CPU med en til to procent i begge Cinebench discipliner.

Det svarer til, igen ifølge producenten, at AMD har løftet antal udregninger per kerne og frekvens med 15 procent.

Læs også: Kæmpefejl opdaget i Intel-processorer: Sårbarhed kan give adgang til passwords

Banker Intel på prisen

AMD’s nye processorer vil samtidig underbyde Intel, når det gælder priserne.

Mest fordelagtig synes at blive 3900X-processoren, som med sin debutpris på 499 amerikanske dollar bliver markant billigere end Intels Core i9 9920XE processor, som i dag føres til omkring 1.200 amerikanske dollar.

Serien bliver prissat som følger:

  • Ryzen 9 3900X (12 kerner, 3,8-4,6 GHz) – 499 amerikanske dollar, ca. 3.330 kroner.
  • Ryzen 7 3800X (8 kerner, 3,9-4,5 GHz) – 399 amerikanske dollar, ca. 2.660 kroner.
  • Ryzen 7 3700X (8 kerner 3,6-4,4 GHz) – 329 amerikanske dollar, ca. 2.200 kroner.
  • Ryzen 5 3600X (6 kerner 3,8-4,6 GHz) – 249 amerikanske dollar, ca. 1.660 kroner.
  • Ryzen 5 3600 (6 kerner 3,8-4,6 GHz) – 199 amerikanske dollar, ca. 1.330 kroner.
De nye modeller får salgsdebut 7. juli. Bemærk, at ovenstående priser er uden eventuel dansk told eller moms.

Læs også: Kan AMD igen blande sig i toppen? Her er hvad selskabets kommende grafikkort kan byde på

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S