Morgen-briefing: IT-Branchen efter Atea-dom: Branchen er redelig / Facebook straffes for privacy-skandale med rekordbøde / Fyret Nets-chef anker dom / Roskilde Festival hævede ved en fejl penge på tusindvis af konti

IT-Branchen efter Atea-dom: Branchen er redelig. Facebook straffes for privacy-skandale med rekordbøde. Fyret Nets-chef anker dom. Volkswagen og Ford indgår samarbejde om selvkørende biler. Så meget CO2-udleder du, når du streamer video og på Roskilde Festival fik tusindvis af personer på grund af en systemfejl hævet penge.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen

Her kommer ugens første morgen-briefing fra Computerworld.

I fredags faldt der i Østre Landsret dom i den såkaldte Atea-sag, og for flere af sagens nøglepersoner valgte landsretten at skærpe byrettens dom.

Men ifølge brancheorganisationen IT-Branchen er der ikke behov for en adfærdsændring i branchen:

IT-Branchen efter Atea-dom: Branchen er redelig

Atea-sagen er ikke repræsentativ for den generelle adfærd it-branchen. Det slår IT-Branchens formand Birgitte Hass fast ifølge erhvervsmediet Finans.

Her kalder hun sagen, der ofte bliver betegnet som Danmarkshistoriens største bestikkelsessag, for “beklagelig,” men understreger at it-branchen efter hendes opfattelse er en redelig branche.

“Vi har analyseret på det, og vi har ikke fundet behov for at ændre adfærd. Men vi har understreget, hvad god adfærd er, og deri ligger også den konklusion, at det faktisk er en ganske redelig branche,” siger hun.

Få overblik over dommene i ankesagen her.

Facebook straffes for privacy-skandale med rekordbøde

Facebook skal betale 33 milliarder kroner (5 milliarder dollar) i straf som en konsekvens af blandt andet Cambridge Analytica-skandalen.

Det sker som led i et forlig med den amerikanske forbruger- og konkurrencestyrrelse FTC, som dermed afslutter sin undersøgelse af Facebooks privacy-skandaler.

Ifølge Washington Post er det den største straf, som FTC nogensinde har udstedt.

Fyret Nets-chef anker dom

Den tidligere Nets-direktør Ralitsa Møller har nu valgt at anke en sag om en aktiestrid til 21,5 millioner kroner til landsretten. Det skriver Børsen.

Ralitsa Møller blevet fyret i november 2015, og her indgik hun et forlig, der betød, at hun fik 2,4 millioner kroner for aktierne, der var en del af Nets kontroversielle incitamentsprogram.

Men da Nets skulle børsnoteres steg værdien markant, og Ralitsa Møller mener, at Nets har forhandlet med hende på skrømt, og at hun derfor har krav på 21,5 millioner kroner.

Det gav byretten hende ikke medhold i, og derfor står sagen nu til at skulle prøves Østre Landsret.

Roskilde Festival hævede ved en fejl penge på tusindvis af konti

På dette års Roskilde Festival kunne gæsterne som noget helt nyt foretage mobilbetalinger via en indbygget chip i deres festival-armbånd.

Men ifølge Roskilde Avis begik festivalen en større brøler, da den ved afslutningen af festivalen vil tilbagebetale penge til festivalgæster, som ikke havde brugt alle pengene på den konto, der er tilknyttet armbåndet.

Her hævede festivalen ifølge avisen penge på 3085 konti, hvor der i stedet skulle have været udbetalt penge.

Roskilde Festival betegner hændelsen som “en systemfejl” og oplyser ifølge Roskilde Avis, at de berørte gæster er blevet informeret via sms og får deres penge tilbageført hurtigst muligt.

Klima-tænketank med bøn til streamingtjenester: Afskaf autoplay og skån klimaet

Er din sommer gået med at 'binge' serier på streamingtjenester som Netflix og HBO, så bør din klima-samvittighed være sort.

For det amerikanske medie Gizmodo skriver med henvisning til en ny rapport fra den franske tænketank The Shift Project, at video-streaming på internettet står for knap 1 procent af den globale udledning af CO2.

Tænketanken anbefaler, at streamingtjenester for at begrænse C02-udledningen som konsekvens af streaming fjerner autoplay-funktioner, der gør, at en ny video automatisk starter, når du færdig med at se et klip.

Det fremgår af undersøgelsen at traditionelle streamingtjenester som Netflix står for knap 34 procent af udledningen, mens internetporno alene står for hele 27 procent af udledningen.

Volkswagen og Ford indgår samarbejde om selvkørende biler

De tyske og amerikanske bilgiganter Volkswagen og Ford oplyser, at de i fællesskab vil investere milliarder i at udvikle elektriske og selvkørende biler. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters er målet med samarbejdet at nedbringe de udgifter, der er forbundet med at udvikle og producere bilerne, og som led i samarbejdet forpligter Volkswagen sig til at investere 2,6 milliarder dollar i Fords selvkørende bilprojekt, Argo AI.

De to selskaber vurderer, at alliancen med tiden vil kunne spare dem begge for flere hundrede millioner dollar.

Om dagen i dag:

Den 15. juli 1928 krypterede den berømte tyske Enigma-maksine sin første besked.

Maskinen var designet af den tysk elektroingeniør Arthur Scherbius, og den blev patenteret i 1918. Tyskerne brugte i stor stil maskinen under 2. verdenskrig, men i december 1941 lykkedes det for briterne at knække koden og afkode de tyske Enigma-beskeder.

Annonce

Scan Global Logistics

PMO Project Manager

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Teknisk IT-projektleder, der skaber fremdrift i PET

Københavnsområdet

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S