Dansk Bank endelig klar med Apple Pay efter flere måneders ventetid

Danske Bank har netop lanceret Apple Pay til bankens privat- og erhverskunder. Det sker over fire måneder efter, at banken var ude at fortælle, at løsningen "snart" ville blive tilgængelig.

Artikel top billede

Fra i dag, 20. august, kan kunderne i Danske Bank nu benytte Apple Pay.

Det skriver Danske Bank i en pressemeddelelse.

Banken var allerede ude 2. april at fortælle, at nu ville Apples mobile betalingsløsning, Apple Pay, "snart" lanceres for bankens kunder.

Nu er løsningen så blevet præsenteret mere end fire måneder efter udmeldingen.

Det betyder, at bankens privat- og erhvervskunder nu kan bruge løsningen på iPhone, iPad, Apple Watch og Mac til at betale på nettet, via apps og i butikker, der tager imod kontaktløse kort.

"Vi er glade for i dag at kunne tilføje Apple Pay som del af vores brede udvalg af nyere betalingsløsninger. Vi ser frem til at følge, hvordan Danske Banks kunder tager imod Apple Pay, og hvordan markedet generelt udvikler sig inden for dette område," skriver Katrine Mittens, head of payments and new ventures hos Danske Bank, i en nyhed.

Danske Banks kunder har måtte vente i længere tid, da banken nedprioriterede løsningen til fordel for sin egen mobilbanksløsning.

Det skrev Berlingske 12. august.

Her forklarede banken til avisen, at udrulningen af Apple Pay gik efter planen, men at det var et spørgsmål om prioritering.

"Når vi udvikler ting, har det været en klar prioritering – også sammen med vores kunder – at sige: Hvad har været det vigtigste, vi fik lavet? Og med det store fokus vi også har på vores nye mobilbank, så har vi vidst, at vi gerne skulle have Apple Pay, men hvis du kigger et år tilbage, har det ikke været det, der hastede mest, og der hvor vi skulle lægge vægten," sagde Line Munkholm Haukrogh, chef for digital kanaludvikling i Danske Bank til avisen.

Danske Bank har langt fra været i front, hvad angår lanceringen af Apple Pay. Der er i forvejen mere end 60 danske betalingsformidlere, der har taget løsningen i brug.

Det kan du læse mere om her: Danske Bank nedprioriterer Apple Pay til fordel for egen digital løsning

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S