Amazon på vej med langtrækkende rival til Bluetooth og WiFi

Amazon udvikler på en konkurrent til Bluetoooth og WiFi, som skal have meget længere rækkevide end de to kendte protokoller.

Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Står det til Amazon, vil verden inden alt for længe se en ny trådløs standard, der for alvor skal tage kampen op med Bluetooth og WiFi, der i dag er blandt verdens mest udbredte trådløse teknologier.

Amazons konkurrerende teknologi hedder ‘Amazon Sidewalk.’

Dett er målsætningen, at teknologiens rækkevide skal være betydeligt større end det er tilfældet for Bluetooth og WiFi, der som bekendt kun rækker over nogle få meter.

Det er en af grundene til, at Amazon har lagt sig fast på det langtrækkende og energivenlige 900 megahertz-spektrum til den kommende standard.

Jo lavere tallet er, jo længere rækkevide har en protokol typisk, og 900 MHz hører til blandt de laveste og anvendes i dag blandt andet af mange radio-amatører.

Herhjemme blev 900 MHz-båndet i foråret solgt på auktion sammen med 700 MHz og 2.300 MHz-båndene.

Det kan du læse mere om her: Her er vinderne af licens-auktionen over Danmarks første 5G-supernet

Internet of Things

Bluetooth og WiFi anvendes i dag i stor stil i smartphones og andre bærbare enheder.

Amazon har imidlertid andre enheder i kikkerten med Sidewalk - nemlig den sværm af sensorer og enheder, der i dag vælter ud på internettet i takt med, at Internet of Things er begyndt at bide sig fast.

“Folk gør sig intet begreb om, hvor vigtig mellemdistance-rækkeviden er for eksempelvis lys i haven eller gadelys,” lyder det fra Amazons topchef, Jeff Bezos.

Nu krydser Amazon fingre for, at udviklerne vil tage den kommende standard til sig, når den bliver lanceret.

For udviklerne står helt centralt og deres arbejde er afgørende, hvis den nye standard skal have nogen former for udbredelse.

Amazon har testet Sidewalk forskellige steder i Los Angeles i USA.

Selskabet har endnu ikke meddelt, hvornår det forventer, at Sidewalk er klar til en global lancering, men meddeler dog, at udviklerne i løbet af 2020 vil kunne få adgang til en hunde-tracker som reference-model.

Den kommer til at hedde Fetch.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    Agentic AI kræver mere end teknologi

    De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest