Morgen-briefing: Facebook stempler 36.000 danske børn som gamblinginteresserede / Facebook-stifter skal stå skoleret i Washington / Digitaliseringsstyrelsen mister vicedirektør / Center For Cybersikkerhed og Erhvervsstyrelsen samarbejder om certificering

Facebook stempler 36.000 danske børn som gamblinginteresserede. Facebook-stifter skal stå skoleret i Washington. Digitaliseringsstyrelsen mister vicedirektør. Center For Cybersikkerhed og Erhvervsstyrelsen samarbejder om certificering af cybersikkerhed. Nokia sender over 2.000 5G-patenterklæringer. ITU-forskere får seks millioner kroner til forskning i offentlig digitalisering. Google afslutter Danmarksturne. Global teknologivirksomhed styrker samarbejde med danske Bridgeit.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til torsdagens morgen-briefing.

Der er sket en del i den store teknologi-verden så hold fast på hat og briller, så tager vi en hurtig gennemgang af de historier, du bør kende til for at være klædt godt på til snakken på arbejdspladsen denne torsdag.

Facebook stempler 36.000 danske børn som gamblinginteresserede

Facebook har stemplet 36.000 danske børn ned til 13 år som interesserede i gambling.

Det sker, selvom pengespil er ulovligt for mindreårige.

Det skriver DR.

I hele EU er antallet af børn under 13 år, som Facebook har stemplet som gamlinginteresserede 740.000.

Det får Center for Ludomani til at kritisere det sociale medie i skarpe vendinger.

"Hvad fanden skal Facebook bruge de her data på børn helt ned til 13 år til? Hvis de var et ansvarligt selskab, så ville de jo sætte en grænse på 18 år," siger Michael Bay Jørse, centerleder for Center for Ludomani, til DR.

Facebook-stifter skal stå skoleret i Washington

Og vi fortsætter med mere om Facebook.

Stifteren af det sociale medie, Mark Zuckerberg, skal nemlig stå skoleret i Washington 23. oktober.

Det skriver Reuters.

Her skal han over for U.S. House Financial Services Committee besvare en række spørgsmål vedrørende Facebooks digitale valutaproket, Libra.

Digitaliseringsstyrelsen mister vicedirektør

Digitaliseringsstyrelsens vicedirektør Marianne Sørensen har sagt ja til at blive fagdirektør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.

Derfor forlader hun sin stilling hos Digitaliseringsstyrelsen ved udgangen af november.

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen i en meddelelse.

"Marianne har været en helt central figur i digitaliseringen af den offentlige sektor og har været medvirkende til, at Danmark står så stærkt i dag på den digitale dagsorden. Marianne er fagligt dygtig og meget vellidt, både internt i styrelsen og også blandt vores mange offentlige og private samarbejdspartnere," lyder det i meddelelsen fra Digitaliseringsstyrelsens direktør, Rikke Zeberg.

Læs også: Så er det officielt: Netcompany vinder Digital Post-kontrakt til 200 millioner kroner - e-Boks færdig som leverandør

Center For Cybersikkerhed og Erhvervsstyrelsen samarbejder om certificering af cybersikkerhed

EU har besluttet, at der skal etableres en europæisk ramme for cybersikkerhedscertificering.

Derfor etablerer Center For Cybersikkerhed og Erhvervsstyrelsen nu et samarbejde, der skal afdække opgavens omfang i dansk sammenhæng.

Det oplyser parterne i en meddelelse.

Den nationale organisering skal være på plads senest 27. juni 2021.

Nokia sender over 2.000 5G-patenterklæringer

Den finske mobilproducent Nokia har nu sendt mere end 2.000 5G-patenterklæringer til European Telecommunications Standards Institute.

Det oplyser Nokia i en meddelelse.

Patenterklæringerne er alle sendt siden september 2018, hvor Nokia indsendte sin første 5G-patenterklæring.

ITU-forskere får seks millioner kroner til forskning i offentlig digitalisering

Forskere på IT-Universitetet i København modtager seks millioner kroner fra Velux-fonden til et forskningsprojekt, som skal undersøge effekterne af digitalisering inden for politiet, sundhedsvæsenet, folkeskolen og den kommunale forvaltning.

Det skriver IT-Universitetet i en meddelelse.

"Digitaliseringen bringer en masse positive ting med sig, som for eksempel selvbetjeningsløsninger og muligheden for at dele informationer med borgerne, de ikke har haft adgang til tidligere. Men den har også skjulte konsekvenser, vi endnu ikke ved nok om," lyder det i meddelelsen fra den projektledende ITU-lektor Vasilis Galis, der fortsætter:

"Det drejer sig blandt andet om, hvad der sker i mødet mellem stat og borger, når det foregår digitalt, og hvordan bias risikerer at blive integreret i de digitale systemer."

Google afslutter Danmarksturne

Google har gennem de seneste seks uger besøgt 11 danske byer for at undervise små og mellemstore virksomheder i digital markedsføring i it-gigantens mobile uddannelsesskole.

Nu oplyser Google, at Danmarksturneen er afsluttet.

"Opbakningen har været enorm og motivationen i virksomhedsejernes øjne har ikke været til at tage fejl af," skriver Google i en besked på Linkedin.

Global teknologivirksomhed styrker samarbejde med danske Bridgeit

Den globale teknologivirksomhed Lockheed Martin, der leverer de nye F-35 kampfly til staten, og den København-baserede softwareleverandør Bridgeit styrker samarbejdet.

De to selskaber har planer om at udforske den videre integration af den danske virksomheds softwareløsninger på tværs af Lockheed Martins produktportefølje.

Derfor har de to selskaber netop underskrevet et aftalememorandum om videreudvikling af deres samarbejdsområder i København.

Det sker efter, at Bridgeit har leveret en en mobil løsning til servicering af danskbetjente helikoptere bygget af Sikorsky, som er et Lockheed Martin-selskab.

"Det er en fornøjelse at se, hvordan partnerskabet mellem Lockheed Martin og Danmark har udviklet sig over de sidste par år. Siden Danmark forpligtede sig til F-35 i 2016, har begge parter udvist stor opfindsomhed i deres søgen efter partnerskaber mellem Lockheed Martin og Danmark," lyder det i en meddelelse fra Thomas Ahrenkiel, departementschef i Forsvarsministeriet.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operations Center i Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Operations Engineer til drift af Infrastruktur

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

    Philip Jacobi Zahle

    55,7° North (a Beautiful Things company)

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos