Fullrate fyrer 25 medarbejdere i forbindelse med lukning

Det TDC-ejede teleselskab Fullrate fyrer 25 medarbejdere i forbindelse med lukningen af selskabet

Artikel top billede

Det danske teleselskab Fullrate, der er ejet af TDC, meddelte mandag, at det lukker og i fremtiden bliver en del af Yousee.

I den forbindelse fyrer virksomheden også 25 medarbejdere, skriver it-mediet Itwatch.

"Der er desværre cirka 25 medarbejdere, vi bliver nødt til at opsige. Vi gør alt, hvad vi kan for at se, om vi kan finde en plads til dem i resten af Nuuday-organisationen. Men i udgangspunktet er der 25 ansatte, som vi er nødt til at opsige," siger Michael Moyell Juul, der er koncerndirektør i TDC's kundevendte enhed Nuuday til ITWatch.

Læs også: TDC lukker for Fullrate: 200.000 kunder bliver overtaget af YouSee

200.000 kunder skal flyttes

Fullrate har cirka 200 ansatte samt mere end 200.000 kunder fordelt på telefoni, mobiltelefoni, bredbånd og tv.

Privatkunder hos Fullrate vil i fremtiden blive tilbudt bredbånd, mobiltelefoni og tv via Yousee samt bredbånd og mobiltelefoni via Hiper og Telmore.

Administrerende direktør for Fullrate Lars Asger Petersen har i forbindelse med lukningen af Fullrate valgt at stoppe i koncernen.

Fullrate blev stiftet i 2005 af Stig Myken, Kasper Mejlgaard, Haktan Bulut, Nicolai Lamborg og Peter Mægbæk, der alle havde en fortid hos Cybercity.

Læs også: Kasper solgte Fullrate for et trecifret millionbeløb: "Men jeg var bange hele tiden"

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S