Intel: Er giganten syg eller trives den?

Er Intel i topform eller gør det ondt i gigantens muskler og led? Tvivlen har bredt sig efter flere forsinkede produktlanceringer og en markant nedjustering i sidste uge. Selskabets næstkommanderende Paul Otellini tager nu handsken op, mens kunderne venter spændt på hans bud på, hvordan Intel får rettet skuden op igen.

I dag skal Intels næstkommanderende Paul Otellini overbevise 5.000 kunder, forretningspartnere og ikke mindst analytikere, om, at verdens største halvlederproducent Intel er i topform.

Tilhørerne skal ifølge Financial Times overbevises om, at Intel fortsat er både kæk og kåd og iført den teknologiske gule førertrøje efter en række forsinkede produktlanceringer og uvarslede ændringer i fremtidsplanerne.

Dertil kommer, at Intel for bare en uge siden chokerede investorer ved at sænke sine mål for omsætning og indtjening i indeværende kvartal.

Markedet kvitterede ved straks at barbere syv procent af Intels aktiekurs svarende til en reduktion af markedsværdien på 62 milliarder kroner.

Vil beroliges

Det er på denne baggrund, at Paul Otellini, der er Intels kronprins, bliver nødt til at komme med en beroligende og sikker forklaring på, alt er vel hos Intel.

Sidste uges nedjustering var underlig og uventet set i lyset af, at salget af pc'er tilsyneladende er stærkt og konsistent.

Netop design og produktion af chips til pc-markedet er Intels kerneforretning, og virksomheden sidder på 80 procent af det marked.

? Efterspørgslen efter computerchips er ret solid. Hvis du ser på elektronikbranchen, lader det til, at 2004 bliver et knaldgodt år, siger Joe D'Elia, pc-markedsanalytiker hos Isupply til Financial Times.

Brancheanalytikere mener, at pc-markedet alene i august voksede med 10 procent, og at markedet i juli, august og september på verdensplan vokser med 13 til 15 procent.

Spørgsmålet er, hvorfor Intel så har problemer.

? Vi tror, at Intels problemer skyldes interne kvaler som for eksempel de forsinkede produktlanceringer, tilbagekald af fejlramte produkter og andre uheld, der har ramt Intel i år, siger Tai Nguyen, halvleder-analytiker, Susquehanna Financial Group.

Nguyen nævner som eksempel den forsinkede lancering af det nye pc-chipsær med kodenavnet Grantsdale. Grantsdale har en indbygget god fortjeneste, og forsinkelsen kostede og koster Intel dyrt.

Og så er der irriterende AMD

Konkurrenten AMD er altid klar til at gøre en slem situation for Intel værre, og det lykkes i høj grad for AMD i denne tid.

AMD har altid levet i skyggen af den langt større konkurrent Intel, men i år træder AMD ud i lyset. Med sin Opteron-processor stjæler AMD markedsandele fra Intels Xeon- og Itanium-processorer.

Succesen for Opteron har fået Intel at tage et næsten uhørt skridt - at efterligne nogle af AMD's designdetaljer.

I sidste uge stjal AMD på ny al opmærksomheden ved at demonstrere verdens første pc-processor, som har to kerner. Det vil reelt sige, at man får to processorer på den samme chip.

AMD kunne ved offentliggørelsen af den nye processor fremvise en HP Proliant DL585-server med fire af disse dual-core processorer.

Intel planlægger ifølge Financial Times at lancere et lignende produkt engang i 2005 og det faktum, at AMD pludselig bestemmer udviklingshastigheden er dårligt nyt for storebror Intel.

På udviklerkonferencen er et af de ventede højdepunkter netop en offentliggørelse af køreplanen for Intels egen dobbeltkerne-strategi.

Alle teknikerne venter spændt på at høre, hvornår Intel kommer med dobbeltkerneversioner af sine Pentium, Xeon og Itanium-processorer.

Investorerne vil også gerne have den nyhed. Men de vil også have mere. De vil se beviser for, at en af high tech-branchens giganter stadig har en ledelse, der matcher dens størrelse og indflydelse. Så nu er det op til hr. Otellini at levere varen.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S