Hackere har fået adgang til data hos nogle af USA’s største forsvars-producenter

Hackere har fået adgang til vigtig data hos selsklaber som Lockheed Martin, General Dynamics, Boeing og Space X via en underleverandør og truer nu med at låse eller offentliggøre data, medmindre de modtager betaling.

Artikel top billede

(Foto: scyther5 / scyther5)

Ransomware-hackergruppen DoppelPaymer har sneget sig ind i systemerne hos en række store amerikanske virksomheder som Lockheed Martin, General Dynamics, Boeing og Space X, der alle regnes for at være vigtige elementer i den amerikanske forsvars-industri.

I sig selv har de pågældende virksomheder høj sikkerhed og har indrettet både systemer og procedurer efter alle kunstens regler.

Men sådan har det ikke været hos selskabet Visser Precision, der er underleverandør til alle de store virksomheder.

Ifølge sikkerhedsselskabet Emsisoft har DobbelPaymer skaffet sig adgang til systemerne via et succesfuldt hack af Visser Precision, skriver det amerikanske it-sikkerhedsmedie Fifth Domain.

Problemet understreger vigtigheden af at have styr på hele sin supply chain og viser, at det ikke er nok blot at have styr på sin egen it-sikkerhed, når man er en del af et større økosystem.

“Visser Precision er blevet ramt af en kriminel cybersikkerheds-incident - inklusive adgang til eller tyveri af data. Selskabet vil fortsat samarbnejde med sine kunder og partnere,” lyder det i en meddelelse fra selskabet.

Hackergruppen har som bevis allerede offentliggjort forskellige fortrolige data fra Lockheed Martin - herunder oplysninger om en missil-antenne, som selskabet har produceret.

Hackerne har også offentligt forskellige personrelaterede oplysninger fra de store selskaber, som de har fået fingre i via Visser Precision.

Til Fifth Domain meddeler Lockheed Martin, at selskabet er ‘opmærksomt på situationen.’

“Vi følger nu vores standard-procedurer i tilfælde af cyber-incidents relateret til vores supply chain,” lyder det fra selskabet.

Læses lige nu

    Annonce

    PensionDanmark

    IT Financial Controller med fokus på FinOps

    Københavnsområdet

    JP/Politikens Hus

    Netværkstekniker

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Statens IT søger 3 fuldtidskoordinatorer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job