Morgen-briefing: Nokia fyrer 148 medarbejdere i Finland / TDC vil sikre digital dannelse med Danske Skoleelever / ITB: To millioner danskere skal tilbage på skolebænken

Nokia fyrer 148 medarbejdere i Finland. TDC vil sikre digital dannelse med Danske Skoleelever. ITB: To millioner danskere skal tilbage på skolebænken. Bill Gates skyder penge i corona-forskning. NNIT afholder generalforsamling.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen denne torsdag morgen, hvor vi som altid tager dagens første kig på de korte it-nyheder.

Vi begynder dagen hos Nokia, der siger farvel til et større antal medarbejdere.

Nokia fyrer 148 medarbejdere i Finland

148 medarbejdere hos den tidligere mobil-gigant Nokia har modtaget en fyreseddel. Det er kun medarbejdere i Finland, der mister jobbet.

Det skriver det statsejet finske medie Yle.fi.

Medarbejderne er fordelt på stort set alle områder hos Nokia på nær 5G afdelingen, der ikke skal sige farvel til nogen kollegaer.

Nokia udnævnte for nyligt en ny CEO for selskabet, der tidligere var en del af ledelsen da Nokia havde mest gang i butikken i slutningen af 90’erne.

Målet for den finske televirksomhed er at udfordrer svenske Ericsson på 5G-markedet, og derfor er det også forventeligt at fyringerne ikke rammer 5G-afdelingen i selskabet.

TDC vil sikre digital dannelse med Danske Skoleelever

I samarbejde med interesseorganisationen Danske Skoleelever udgiver TDC en undervisningspakke, der skal lære skoleelever om digital dannelse.

Materialet består af fire elementer, Den gode stil, Teknologiforståelse, Den gode tone samt Sikkerhed Online.

”I TDC vil vi gerne tage et medansvar for at drive digitaliseringen af vores samfund frem på en bæredygtig måde. Det indebærer, at alle – også vores børn - skal føle sig inkluderet i det digitale Danmark og få positive og konstruktive oplevelser på digitale og sociale medieplatforme”, siger Head of Sustainability hos TDC, Emilie Wedell-Wedellsborg i en pressemeddelelse.

Materialet WiFive var oprindeligt målrettet elever i 4. til 6. klasse men udvides nu til også at kunne bruges i de mindste klasser i indskolingen.

”Skoleelever i dag bliver yngre og yngre, når de første gang får en smartphone i hånden og dermed bliver del af en digital verden med både nye muligheder og udfordringer. Derfor vil vi sikre, at elever også klædes på tidligere til at skabe gode og konstruktive digitale fællesskaber,” siger Thea Enevoldsen, formand for Danske Skoleelever i meddelelsen.

ITB: To millioner danskere skal tilbage på skolebænken

I et indlæg hos erhvervsmediet Finans anslår administrerende direktør for IT Branchen Natacha Friis Saxberg, at to millioner danskere skal tilbag på skolebænken som konsekvens af automatiseringen.

Men henvisning til tal fra EU slår direktøren fast, at mellem én og to millioner danskere har brug for helt nye kompetencer.

"Ønsker vi et samfund, hvor alle borgere har lige mulighed for at kunne bidrage til fremtidens arbejdsmarked, er der derfor behov for en gigantisk opkvalificering af arbejdsstyrken. Lykkes den omstilling ikke, risikerer vi ikke bare at falde bagud i forhold til lande, vi konkurrerer med, men sætter også erhvervslivets og Danmarks generelle vækst på spil," skriver Natacha Friis Saxberg i indlægget.

Hun efterlyser derfor en national indsats der skal medregne alle brancher og dele af Danmark.

Bill Gates skyder penge i corona-forskning

Den stigende trussel fra coronavirussen får nu Microsoft stifteren Bill Gates og hans kone Melinda Gates til at smide penge efter forskning i en potentiel kur.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Ægteparret har betalt for, at 15.000 medicinske molekyler kan blive sendt til et laboratorium i Belgien, der ifølge avisen er førende inden for forskning i virussen.

De seneste uger har coronavirussen allerede haft store konsekvenser for it-virksomheder i det meste af verden.

Den danske millionstartup Tradeshift har sendt medarbejdere hjem fra selskabets kinesiske kontorer, mens flere it-konferencer allerede er blevet aflyst.

NNIT afholder generalforsamling

Senere i dag afholder it-selskabet NNIT også generalforsamling for sine investorer. Det sker klokken 14 i eftermiddag på selskabets hovedkvarter i Søborg.

Selskabet har befundet sig i et markant stormvejr efter at storkunder som Novo Nordisk, DSB og Panadora alle har opsagt større aftaler med NNIT. Det har blandt andet udløst en spareplan der skal udgøre minimum 200 millioner kroner frem til udgangen af 2021.

På generalforsamlingen skal investorerne blandt andet genvælge bestyrelsen for selskabet.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S