Det er 37 dage siden at Danmark lukkede: Her er seks ting, som corona-krisen har lært os

Uger føles som år, dage som måneder, og det er nu 37 dage siden, at statsministeren lukkede store dele af Danmark og bad os udvise samfundssind.

I den periode har vi vænnet os til videomøder, vi har lært nye ord som coronakilo og hudsult, og på Netflix har Tiger King udstyret os med en overraskende stor indsigt i livet for store kattedyr og deres ejere.

Pludselig foregår vores kontakt med omverden gennem apps, og isolationskulleren er langsomt begyndt at indfinde sig.

Jeg er selv så småt begyndt at overveje, hvor lang tid der præcis skal gå før, at man mister forstanden. Sker det i takt med, at skægget når en vis længde?

Er det når man begynder at opvarme dåsemaden direkte på komfuret, eller er det først rigtig slået klik, når man skriver rablende manifester, mens man gør sig overvejelser om, det hele mon alligevel kan skyldes 5G-masterne?

Forhåbentligt er vi dog nået ud på den anden side, før at det er nået så vidt.

I øjeblikket er optimismen blandt politikere og eksperter stigende. Men ret beset kan der gå uger, måneder eller i værste fald år, før livet vender tilbage til det, vi engang kendte.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har allerede forberedt os på, at den nidkære dyrkelse af håndspritning og andre hygiejneråd måske er kommet for at blive.

Uanset hvad er vi allerede blevet en række erfaringer rigere. Så hvad har vi lært?

1. De eksponentielt tænkende så det først
I begyndelsen af februar hærgede coronavirussen i Kina, men den var endnu ikke i større omfang blevet identificeret i Europa og USA.

Alligevel ringede alarmklokkerne i store dele af Silicon Valley.

De store tech-virksomheder var blandt de første til at indføre rejserestriktioner, og allerede på et møde i slutningen af januar advarede Mark Zuckerberg Facebooks ledelse om, at coronavirussen snart kunne forandre selskabets arbejdsgange drastisk.

På nogenlunde samme tidspunkt blev der hos det store venturekapitalfirma Andreessen Horowitz på Sand Hill Road i Menlo Park sat et skilt i døren. På skiltet var en opfordring, der uden tvivl har vakt opsigt.

“Due to the Coronavirus, no handshakes please."

Mediet Recode bragte i midten af februar en artikel, der i en forundret tone beskrev Silicon Valleys tiltagende paranoia over sygdommen. For der var jo kun registreret ganske få tilfælde af den i USA, måtte man forstå.

Men det viste sig at frygten blandt Silicon Valleys ”techies” var begrundet. De så tilsyneladende risikoen før de fleste af os andre.

Den simple forklaring kan være, at man i disse kredse har flere og tættere forbindelser til Kina end de fleste af mennesker, og derfor også har haft lettere adgang til situationsrapporter fra coronavirussens ground zero.

En anden tese kan være, at man i bestyrelseslokalerne i Silicon Valley ganske enkelt er vant til at tænke eksponentielt.

Eksponentiel vækst og viralitet er det alle drømmer om, og her ved man, at få brugere hurtigt kan blive til mange. Derfor er det også nærliggende at antage, at de i Silicon Valley har haft en mere grundlæggende forståelse for, hvor hastigt en smitsom sygdom kan sprede sig.

Dertil kommer, at det for driftige californiske tech-iværksættere er en styrke at være udstyret med en veludviklet forestillingsevne. Den gør det muligt at se de ekstraordinære scenarier – de positive såvel som de dystre.

2. Vores internet er mere sårbart, end vi tror
Danskerne stormede ud for at købe toiletpapir, da krisen ramte. Men det viste sig, at det var båndbredde, som der var størst risiko for at løbe tør for.

For pludselig oplevede danskere, at videomøderne fra hjemmearbejdspladserne blev pixelerede, og det viste sig, at den dyrtindkøbte 4K-skærm ikke var meget bevendt, da Netflix efter ønske fra EU-Kommissionen sænkede streamingkvaliteten af hensyn til den europæiske infrastruktur.

Amerikanerne oplevede samme effekt. Da de for alvor begyndte at arbejde hjemme i slutningen af marts, kunne New York Times berette, at mediantiden for at downloade filer fra internettet steg med 38 procent i Californien og 24 procent i New York.

Den ekstaordinære situation demonstrerede således, at internettets infrastruktur er mere sårbar, end mange af os måske går og tror.

Infrastrukturen er bygget til at håndtere peak-perioderne i de tidligere aftentimer, men når hele verden pludselig skal deltage i videomøder, streame og game på samme tid, så kan det mange troede var et uendeligt reservoir af bits og bytes blive udtømt.

Derfor har krisen også afstedkommet det som tidskriftet MIT Technology Review kalder den største og hurtigste ekspansion af internettets kapacitet, som vi har set i årevis.

Eksempelvis har infrastrukturselskabet Equinox, der blandt andet har Netflix og Zoom på kundelisten, ifølge det amerikanske tidskrift tidoblet sin kapacitet i løbet af et par uger. Noget, som selskabet ellers havde planlagt, skulle ske løbet af de kommende to år.

Læs også: Det europæiske internet kan ikke følge med: Nu skruer Netflix ned for kvaliteten 3. Offentlige it-projekter kan udrulles med rekord-fart
Vi har alle hørt historierne om langevarige og forsinkede offentlige it-projekter. Men de seneste uger har vist, at it-projekter kan gennemføres på rekordtid, hvis behovet er presserende nok.

I årevis har vi talt om telemedicin. Muligheden for at sundhedsvæsenet - gennem blandt andet videokonsultationer - kan behandle patienter på afstand.

Men da coronaepidemien ramte udrullede de praktiserende læger - i samarbejde med Trifork og på vegne af Sundhedsministeriet – i løbet af få uger en videokonsultations-løsning.

På samme måde har vi på det private marked set, at forretninger er blevet tvunget til at kaste sig ud i digitale forretningsmodeller, der indtil for få uger blot var skitser på en whiteboard-tavle eller en linje i et strategipapir.

Eksklusive restauranter sælger takeaway-menuer, fitnesscentre laver holdundervisning på nettet og filmselskaber lancerer nye produktioner digitalt i stedet for via biografer.

Det amerikanske medie Axios har beskrevet hvordan virksomheder i alle brancher pludselig kaster sig hovedkulds ud i digitale eksperimenter, der også kan vise sig også at være levedygtige på den anden side af krisen.

Læs også: Kæmpe digitalt gennembrud for danske patienter: Trifork og danske læger udruller ny it-løsning på rekord-tid

4. Det er med god grund, at folk hader storrumskontorerne
Storrumskontorernes gennembrud i 90’erne blev akkompagneret af klynk, hyl og klage fra de medarbejdere, der pludselig mistede deres højtskattede personlige kontorer.

Men her midt i coronakrisen er vi en del, der først nu opdager, at det ikke bare var klynk fra en forkælet generation, der drømte sig tilbage til Mad Men-dagene. Dengang hvor Don Draper kunne tage en middagslur på kontorets daybed, mens sekretæren vogtede foran døren.

I stedet opdager generationer, der som mig, er kommet ind på arbejdsmarkedet efter storrumskontorernes indtog pludselig, at muligheden for at arbejde uforstyret både kan øge arbejdets kvalitet og kvantitet.

Samtidig er der givetvis ledere af den mere konservative slags, som nu til deres overraskelse opdager, at deres medarbejdere rent faktisk også er produktive, når der ikke er nogen, som kigger dem over skulderen.

5. Vi elsker at kritisere it-giganterne, men nu kan det hele vende
Tech-giganterne har de seneste år været vores alle sammens prügelknappe.

De er blevet kritiseret for deres dataindsamling, skatteunddragelse og de tvivlsommme arbejdsforhold i deres lagerfaciliteter og på fabrikkerne i Kina.

Men i en tid hvor en betydelig del af verdens befolkning oplever at få restriktioner på deres bevægelsesfrihed, så stiger vores afhængighed af de digitale tjenester.

Krisen kan derfor blive vendepunktet for de store giganter, der i disse dage demonstrerer deres konkrete værdi for mange menneskers dagligdag.

Nu starter arbejdsdagen med videomøder via Apples Facetime, Googles Hangouts eller Microsofts Teams.

Facebook og Twitter er nu vores vindue ud til verden. Vi får leverer vare fra Amazon om dagen, og når mørket falder på lader vi os underholde af Netflix.

Noget som den indflydelsesrige tech-journalist Stephen Levy også har påpeget i en artikel i magasinet Wired.

”Selvom det stadig er tydeligt, at tech-giganterne har begået mange fejl, så er det i dag deres konkrete dyder, der betyder noget for os. Vi bruger Facebook til at trøste os selv, når vi er fysisk isoleret. Google bliver hidkaldt af myndighederne for at hjælpe med test for covid-19 - et af tidens påtrængende behov. Mens vores personlige supply chain – den eneste måde mange af os får adgang til mad og vigtige forsyninger – er Amazon,” skriver han.

6. Dyre lejemål kan vise sig at være overflødige
Kontorlejemål udgør en ikke ubetydelig del af omkostningerne i de fleste virksomheder.

Men giver det mening med så voldsomme faste omkostninger, når det mange steder nu gennem mere end en måned har været muligt at opretholde effektiviteten med tomme kontorer?

Hos Rambøll, hvor 16.500 medarbejdere, arbejder hjemmefra, spår selskabet it-direktør Thomas Angelius, at det måske ligefrem kan være svært at få folk tilbage til deres vante arbejdspladser.

I et interview med Computerworld har han vurderet, at hjemmearbejdspladserne kan vise sig at blive et alternativ til at investere i nye kvadratmeter.

"De yngre kolleger er særligt all in på den virtuelle måde at arbejde på. Og dem, der har været mere tøvende, har tydeligvis også fået blod på tanden og set fra ledelsesmæssigt perspektiv fungerer det overraskende fint. Det etablerer sig mere og mere som et reelt alternativ til at bygge kontorer, og det giver os et kæmpe forretningsmæssigt perspektiv," siger han.

På mandag åbner frisørerne igen, og nogle steder har man givetvis travlt med at lægge planer for at få medarbejderne tilbage på kontorerne.

Andre steder har man derimod indset, at en fremtid hvor hele eller halve organisationer bliver drevet decentralt ikke længere er så fjern.

Læs også: Rambøll har 16.000 hjemmearbejdende ansatte hver dag: "Det etablerer sig mere og mere som et reelt alternativ til at bygge kontorer"