Tyskland undsiger Microsoft-produkter

Som en reaktion på det voksende antal virusinficerede computere foreslår det tyske regeringskontor for informationssikkerhed, at brugerne overvejer alternativer til Microsofts webbrowser Internet Explorer.

Microsoft er mål for mange virusangreb, og derfor kan det være værd at overveje alternativer til den meget udbredte browser Internet Explorer, erklærer det tyske kontor for informationssikkerhed (BSI).

Kontoret råder ikke ligefrem brugerne til helt at undgå Microsofts produkter, understreger en talsmand og imødegår dermed en pressemeddelelse fra browserkonkurrenten Opera Software med det modsatte budskab.

Et yndet virusmål

? Microsofts produkter er mål for mange virusangreb. Hvis brugerne vil undgå virusser og trojanske heste, skulle de måske overveje alternativer til Microsoft software, siger Michael Dickopf, talsmand for det tyske kontor for informationssikkerhed (BSI).

Han tilføjer, at udtalelsen ikke skal opfattes som en generel advarsel mod at bruge Microsoft-produkter.

Opera kastede sig lystent over udtalelsen fra det offentlige Tyskland og udsendte en pressemeddelelse med overskriften "Den tyske regerings sikkerhedskontor anbefaler at skifte til Opera".

Fra The Register til Berliner Zeitung

Pressemeddelelsen var baseret på en onlineartikel fra the Register i mandags. The Registers artikel var på sin side baseret på en artikel fra i lørdags i den tyske avis Berliner Zeitung. Her var den tyske talsmand en af adskillige eksperter, der blev interviewet om emnet virusser og orme og de mange phishing-angreb i den senere tid i Tyskland.

BSI-talsmanden blev citeret for at sige, at han "indirekte rådede" internetbrugere til at skifte fra Internet Explorer til et af de konkurrerende produkter Mozilla eller Opera.

Talsmanden blev også citeret for at sige, at "de, der ikke bruger Internet Explorer, kan ikke blive angrebet af disse virusser og orme".

Offentlige sværvægtere

It-branchen følger meget nøje med i, hvordan de enkelte landes regeringer opfører sig i forhold til at bruge forskellige it-produkter.

Traditionelt er offentlige myndigheder store forbrugere af Microsoft-produkter, men der er en klart stigende tendens blandt regeringer og offentlige myndigheder til at anbefale brugen af open source-alternativer.

I Europa har den tyske regering været en af frontløberne med at anbefale brugen af open source i den offentlige sektor. Økonomi har hidtil været det vigtigste argument for at anbefale Linux og andre open source-produkter, men i løbet af det sidste år, er sikkerhed blevet en større faktor.

Microsoft reagerer på denne udvikling ved at gå i offensiven og tilbyde rabatter til Tysklands enorme offentlige sektor.

Herudover er Microsoft gået med til at yde speciel assistance for at sikre, at kundernes softwaresikkerhed er i top.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra HP

    Når angrebet slipper igennem, afgør robustheden, om driften fortsætter

    AI gør cyberangreb hurtigere og billigere. HP's sikkerhedsekspert forklarer, hvorfor fokus skal flyttes fra detektion til forebyggelse og robusthed.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S