Aston-direktør ind i EET's bestyrelse

It-distributøren EET Nordic er gået markant frem på de fleste fronter og opruster også i bestyrelsen, hvor Aston-direktør Mogens Elsberg, der tidligere har siddet i IBM Danmarks bestyrelse, bliver nyt medlem.

It-distributøren EET Nordic melder om flere kunder, større omsætning, et underskud vendt til overskud og en forhenværende IBM-direktør som nyt medlem af bestyrelsen.

Mogens Elsberg, der på selskabets generalforsamling blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen, er i øjeblikket på vej væk fra Aston Business Solutions, som for nylig blev solgt til amerikanske Tectura.

? Det er min opfattelse, at EET Nordic-koncernen stadig har et stort potentiale, som jeg meget gerne vil bidrage med at udnytte i fremtiden, udtaler Mogens Elsberg.

Før Aston var Mogens Elsberg direktør i IBM Danmark og nåede også at blive medlem af bestyrelsen i den danske afdeling af IBM.

? Elsberg har både gjort et godt stykke arbejde med Aston og har en lang karriere i IBM bag sig, så jeg mener klart, at det styrker os at have fået Mogens Elsberg med i bestyrelsen, siger Jan Iversen, der er økonomidirektør i EET Nordic og derudover administrerende direktør og økonomidirektør i salgsselskabet EET Danmark.

Fra minus otte til plus syv millioner

Efter et rigtig kedeligt 2002/03, hvor resultatet før skat landede på minus 7,5 millioner kroner, har komponentdistributøren EET Nordic fået vind i sejlene og overskud i kassen.

- Man kan sige, at vi nu høster frugterne af de centraliseringer og effektiviseringer af lager og logistik, vi har foretaget de senere år. Nu er der plads til at koncentrere os om at sælge, sælge og sælge istedet for bare at skære ned, og det kan ses på bundlinien, siger Jan Iversen.

Resultatet før skat steg sidste år med 15,3 millioner kroner og landede på 7,8 millioner kroner. Antallet af kunder steg med et par tusinde, hvilket EET's nye produktkonfigurator i væsentlig grad får æren for.

Produktkonfiguratoren, der er web-baseret, kan kunderne bruge til at justere deres indkøb og konfiguratoren kan integreres med kundernes egne websites og e-handelsbutikker.

Egenkapitalen er stadig i minus med godt 50 millioner kroner. Den forbedres i øjeblikket stort set kun med de renter, som EET ikke længere betaler efter, at hovedaktionæren CVC Capital Partners sidste år konverterede 160 millioner fra gæld til aktiekapital.

? CVC kommer ikke med flere penge, så vi må selv klare at få styr på egenkapitalen, men det går da også den rigtige vej, siger Jan Iversen.

CVC investerer ikke for nogens blå øjnes skyld, men for at tjene penge. Spørgsmålet er, hvornår investeringsselskabet findet det passende at skille sig af med EET Nordic.

- Nu har vi ihvertfald gjort vores for at øge værdien af CVC's investering, siger Jan Iversen.

EET Nordic A/SÅrsregnskab
Millioner kroner2004/032003/02
Omsætning769,0710,9
Resultat af primær drift (EBIT)25,014,2
Resultat før skat 7,8-7,6
Resultat5,01,2
Egenkapital-50,6-54,9
Antal ansatte155160

Efter regnskabsårets udløb har koncernen overtaget alle aktiviteter i den norske virksomhed Dator Design Norge. Købet ventes at bidrage med en ekstra omsætning til næste år på 30-40 millioner kroner og en positiv indtjening.

Mangler et par lande

EET er i dag repræsenteret i ni europæiske lande, det seneste på landkortet er Holland, hvor man åbnede kontor i november. Strategien går på at blive paneuropæisk nichedistributør, men endnu mangler et væsentligt marked som England.

? England er et meget dyrt land at etablere sig i så et datterselskab der, har vi ikke umiddelbart planer om, siger Jan Iversen.

Ledelsen i EET forventer, at med de gennemførte effektiviseringer in mente, vil resultatet i indeværende regnskabsår blive på niveau med eller bedre end resultaterne i 2003/04.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S