Nyt forum skal optimere offentlige udbud

Regeringen etablerer Forum for Offentligt-Privat Samarbejde. Det skal blandt andet bidrage til mere effektive og bedre udbudsprocesser samt styrke konkurrencen mellem det offentlige private.

Artikel top billede

(Foto: Keld Navntoft / Keld Navntoft)

Et nyt forum, der skal styrke de offentlige indkøb, har set dagens lys.

Regeringen har med erhvervsminister Simon Kollerup (S) nemlig etableret Forum for Offentligt-Privat Samarbejde.

Forummets opgave er at komme med anbefalinger og løsningsforslag til bedre samarbejde og en sund konkurrence mellem det offentlige og private inden for blandt andet innovation og grønne indkøb.

Formålet er samtidig at bidrage til mere effektive og bedre udbudsprocesser, lyder det.

"Forum for offentligt-privat samarbejde skal være et aktivt omdrejningspunkt for at udvikle innovative løsninger og løfte for eksempel den grønne dagsorden. Det er jeg sikker på, at det nye forum kan bidrage til. Det er også rigtig positivt, at vi styrker fokus på samarbejdet mellem det offentlige og private," lyder det fra Simon Kollerup i en meddelelse.

Forum for offentligt-privat samarbejde får blandt andet til opgave at drøfte aktuelle udbudsfaglige problemstillinger og kan i forlængelse heraf fremlægge anbefalinger og løsningsforslag.

Det er regionsdirektør Pernille Blach Hansen, der er udnævnt som formand for det nye råd, der samtidig erstatter det tidligere Forum for Udbud.

"Jeg ser frem til at tage fat på arbejdet som formand for det nye forum. Vi har en vigtig opgave i at bidrage med løsningsforslag, der kan fremme og udvikle samarbejdet mellem det offentlige og private. Min erfaring er, at et stærkt samarbejde kan resultere i bedre velfærd og gode løsninger for borgerne," lyder det fra Pernille Blach Hansen.

Her er medlemmerne

Forum for offentligt-privat samarbejde er nedsat for en periode frem til 1. oktober 2022 og består af 17 medlemmer.

Her er medlemmerne af Forum for offentligt-privat samarbejde:

• Formand for Forum for Offentligt-Privat Samarbejde (personligt udpeget af erhvervsministeren)
• Dansk Byggeri indstiller et medlem
• Dansk Erhverv indstiller et medlem
• Dansk Industri indstiller et medlem
• SMVdanmark indstiller et medlem
• Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller to medlemmer
• Arbejderbevægelsens Erhvervsråd indstiller et medlem
• Akademikerne indstiller et medlem
• Danske Regioner indstiller et medlem
• Kommunernes Landsforening indstiller et medlem
• Foreningen af offentlige indkøbere, IKA, indstiller et medlem
• Statens og Kommunernes Indkøbs Service, SKI, indstiller et medlem
• Erhvervsministeren indstiller et medlem
• Finansministeren indstiller et medlem
• Social- og Indenrigsministeren indstiller et medlem
• Forsvarsministeren indstiller et medlem
• Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indstiller et medlem

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S