Mange kan stadig huske første gang de så Gran Turimo rulle hen over fladskærmen, og der er ikke den store tvivl om at PlayStation-klassikeren fungerede som starten på mange digitale racerkøreres jagt efter podieplaceringer og hurtigste omgangstider.
Siden er det dog konkurrenterne der er stukket af med hæderen, og særligt Microsofts fantastisk Forza Motorsport har formået at tage alle de elementer der engang gjorde Gran Turismo unik, og forbedre, udbygge og modernisere dem.
Den kamp har der hidtil ikke været noget der har tydet på at Slightly Mad Studios havde tænkt sig at blande sig i. Med de to første udgivelser i Project Cars-serien, havde de nemlig etableret sig som den mere simulations-orienterede udgave af genren, der dog stadig favnede bredt nok til at også fans uden et rat og pedal-setup kunne være med. Det må siges at have ændret sig.
Med Project Cars 3 har udvikleren således lavet en dramatisk håndbremsevending, og stilen er lagt radikalt om på en sådan måde at simulations-fokusset nu er smidt i glemmekassen. I stedet handler det nu om action-ræs med arkade-takter, bilmodificeringer og indsamling af drømmebiler. Gran Turismo og Forza Motorsport har med andre fået sig en ny udfordrer.
Og stilskiftet samt inspirationskilderne er nærmest ikke til at overse allerede første gang man starter spillet op. Soundtracket pumper løs, mens der er blevet skruet så voldsomt op for farverne at det er svært ikke at tænke på Forza Horizon og dets tilgang til drømmeruter og V8-eskapisme. Genkendeligt er også at enhver form for succes på banerne, belønnes med erfaringspoint der igen veksles til billigere bilpriser og andre bonusser.
Udvalget af baner og udfordringer er stort og hvor man vælger at bruge kræfterne, og ruten gennem det hele bestemmer man selv. Men vil man gøre sig nogle forhåbninger om at avancere til de mere udfordrende og eksklusive klasser, skal der dog samles point og indtjenes penge for at låse op for det hele. Begge dele er heldigvis belønninger der tilfalder de der kommer først over målstregen.
På banen er det i første omgang bilfysikken og derved også kontrollen som udgør de største forskelle. Udvikleren har ikke glemt hvordan man får digitale biler til at føles som om de har greb i asfalten, men det er tydeligt at intentionen ikke længere har været realisme. Derfor er der nu en overvejende tendens til at alle bilerne har greb i fronten og særligt glatte dæk i bagenden, så powerslides er muligt at fortage med stort set alt hvad der kan køre.
Når man først er kommet overnes med den nye retning, er det også nemmere at sætte pris på kontrollen der fint formår at oversætte fornemmelsen af fart, vægt og momentum til controlleren.
Den tekniske side har også fået sig en overhaling, og trods at der denne gang bydes på flere og flottere detaljer, er billedet mere flydende end tidligere med og fartfornemmelsen bedre. Det er lidt af en bedrift, og trods at Forza-serien også her har et lille forspring, har Project Cars-serien aldrig set bedre ud end her.
Udfordringen for seriens tredje spil er dog at det virker som om det lider af en personlighedsspaltning, hvilket ikke er noget man har kunnet sige om den før hvor retningen har været tydelig – den slags sætter sig desværre på helhedsoplevelsen.
På paradoksal vis fungerer Project Cars 3 eksempelvis stadig bedst når det læner sig op af den simulations-baggrund som i første omgang gjorde serien kendt. Følelsen af at sidde inde i en GT-racer er for eksempel stadig bedre gengivet her end i de fleste af seriens konkurrenter, men falmer en smule når det hele ender i powerslides og påkørsler, i stedet for skarpe sving og overhalinger.
Andetsteds præsenteres man for velimplementerede ideer som ikoner der viser bremsepuntker og ideallinjer, der virker som en elegant afløser for de farvekoordinerede stiplede linjer, som stort set alle bilspil benytter sig af i dag. Den slags snedige ideer gør dog blot at man hurtigt kommer til at ønske sig at udvikleren havde satset mere på sine egne løsninger.
Project Cars 3 er et stærkt bilspil der vil glæde de fleste digitale fartdjævle med hang til arkaderæs, men det er nærmest umuligt at ignorere at det befinder sig i et felt med nogle virkelig stærke konkurrenter som allerede har demonstreret det mest af hvad der her bydes på. Det betyder ikke at det man her tilbydes, ikke er særdeles underholdende, men blot at man bør bruge lidt mere tid på at overveje hvor man bruger sine penge.
Læs også: Anmeldelse af F1 2020: Tag kampen op mod giganterne og start dit eget team
