Omstridte it-messe-mænd til København

To viborgensiske it-firmaer åbner en ny computermesse i det storkøbenhavnske. De to firmaer har en smule erfaring med messer, idet de i sidste måned uden varsel og annoncering åbnede en pc-messe i Viborg lige overfor den hal, hvor konkurrenten Midt-Data afholdt sin længe annoncerede messe. Noget svineri, mener Midt-Datas direktør, som ikke vil gøre gengæld og flytte sin messe til København i hælene på de to.

De to it-butikker fra Viborg, som i sidste måned uden varsel åbnede en pc-messe i Viborg overfor konkurrenten Midt-Datas længe varslede messe, har fået så meget messeblod på tanden, at de åbner en pc-messe i København under navnet Dansk Computermesse.

? Vi forventer, at i alt 60 producenter stiller op og viser deres nye produkter på messen, siger Ivan Tyrsted, der sammen med Peter Sunesen er initiativtagere til Dansk Computermesse.

Messen, der åbner i Tuborgs gamle tappehaller i København 12. november, henvender sig til det store antal forbrugere ? erhverv som private ? der handler computere og andet it-udstyr over internettet.

De to arrangører er direktører for de to it-butikker i Viborg, PRC-Data og ITbutikken.

Messekrig

De to var i medierne i sidste måned, da de uden varsel åbnede en computermesse i Stadionhallen i Viborg samtidig med, at den konkurrerende butik Midt-Datas længe varslede pc-messe løb af stablen i Tinghallen lige overfor.

Konkurrenten Midt-Data afviser dog at ville flytte sin pc-messe til København som en tak for sidst.

? Vi lejer ikke lokaler overfor Tappehallerne og fører messekrigen til København. Det var noget svineri, de to gjorde med deres messe her i Viborg. De lukrerede i den grad på de mange penge, vi havde brugt på at markedsføre vores messe. Den slags gør vi ikke, fastslår Allan Sørensen, direktør for Midt-Data.

Allan Sørensen bærer nu ikke nag, og han er da også blevet inviteret til at stille op på messen i København, men klapper lige hesten, mens han venter for at se, hvor mange producenter det lykkes de to arrangører at få til at udstille på Dansk Computermesse.

? Altafgørende for om sådan en messe bliver en succes er, hvor mange producenter, man kan mønstre, siger Allan Sørensen, der selv havde 20 af de store producenter som udstillere på sin messe i sidste måned.

De sidste detaljer

På hjemmesiden danskcomputermesse.dk er der endnu ikke offentliggjort oplysninger om hvilke producenter, der stiller op på messen.

? Vi skal lige have de sidste detaljer helt klar, før vi offentliggør udstillerne på hjemmesiden, men vi regner som sagt med, at omkring 60 producenter stiller op, siger Ivan Tyrsted.

Ifølge Ivan Tyrsted vil hovedparten af medlemmerne i foreningen FOIF (Foreningen af Online It-Forhandlere) udstille på messen for at vise deres produkter til skaren af potentielle internethandlende.

Indtil videre er der offentliggjort syv forhandlere, der udstiller på Dansk Computermesse. Heraf er de to arrangørernes egne butikker.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S