Coen-brødrene har haft en heldig hånd med at lave film, der ikke gør meget væsen af sig, men som med tiden er blevet moderne klassikere.
The Big Lebowski er det mest oplagte eksempel. Fargo er et andet. I denne stilfærdige kriminalfilm render de medvirkende rundt i bundfrosne Minnesota, taler med løjerlig skandinavisk accent, bedrager og tager livet af hinanden, tænder for grenhakkeren – og pågribes af en sindig og gennemført gravid efterforsker.
Men hvor vi desværre nok kommer til at vente forgæves på en Lebowski-inspireret-serie, så er HBO nu nået til fjerde sæson af Fargo.
Serien har ingen direkte kobling til filmen, og hver sæson er en afsluttet enhed med hver sin intrige, rollebesætning, lokation og tidsperiode.
Sæson tre foregår eksempelvis i moderne tid, hvor Ewan McGregor spiller dobbelt hovedrolle som to stridende tvillingebrødre, der kommer i kløerne på en fuldkommen skruppelløs kriminel psykopat.
Men i sæson fire er vi derimod i Kansas City i 1950, hvor stridende gangsterfamilier bytter børn med hinanden for at hindre, at konflikterne stikker helt af.
Måske er bossernes idé god i teorien. Men i praksis går det galt, hvilket man allerede ser i de indledende scener.
Som i alle de øvrige sæsoner stiller Fargo sæson fire med et virkelig stærkt hold medvirkende. Her skal blandt andet nævnes Chris Rock som gangsterboss og Jessie Buckley som dybt excentrisk, racistisk og morderisk sygeplejerske.
Men selv om serien Fargo på overfladen er helt forskellig fra filmen Fargo, så har de en lang række fællesnævnere. Blandt andet begsort humor samt skuespil og skuespillere i verdensklasse; I tidligere sæsoner har bl.a. Billy Bob Thornton, Martin Freeman, Kirsten Dunst og Ted Danson været med.
Dertil kommer et gennemført nihilistisk syn på verden som et grumt sted, hvor tingene med ret stor sandsynlighed bliver værre i morgen, end de var i dag. Det er simpelthen en fornøjelse!
Titel: Fargo (sæson 4 har haft premiere, nyt afsnit hver uge. Sæson 1-3 tilgængelig i deres helhed). Streames på HBO Nordic
