Morgen-briefing: Danskerne snyder streaming-tjenesterne: 27 procent deler passwords med andre / Trump og Biden har brugt 1,5 milliarder kroner på Facebook / Mjølner og Energinet udvikler grøn blockchain-platform

Danskerne snyder streaming-tjenesterne: 27 procent deler passwords med andre. Trump og Biden har brugt 1,5 milliarder kroner på Facebook. TikTok indgår aftale med Sony. Mjølner og Energinet udvikler grøn blockchain-platform. Falsk video af Joe Biden set mere end en million gange.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen til endnu en morgen-briefing fra Computerworld.

Ud over den bekymrende corona-udvikling vil dagen i dag, 3. november, især være præget af det amerikanske præsidentvalg, hvor afgørelsens øjeblik for alvor nærmer sig.

Natten til onsdag dansk tid lukker valgstederne i USA, og nu er der snart kun at afvente resultatet.

Redaktionen ønsker dig en god dag.

Danskerne snyder streaming-tjenesterne: 27 procent deler passwords med andre

Vi begynder dagens hurtige nyhedsoverblik med en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Wilke, der viser, at 27 procent af danskerne deler deres passwords med en eller flere udenfor egen husstand.

Det skriver Flatpanels.

Begrebet 'password sharing', kommer under lup i undersøgelsen, der samtidig fortæller, at 53 procent af de adspurgte udemærket godt ved, at der er snyd at dele sit kodeord.

"Det er klart en faktor for branchen, for 27 procent, der ikke betaler, er mange. Der er som så ofte store generationsforskelle. 53 procent mellem 18-29 år bruger streamingtjenester uden at betale for dem. Det samme tal er 32 procent blandt de 30-39 årige. Indtrykket af de svar, vi får, er, at ungdommen er vant til at dele ydelser og ser mere afslappet på at dele et digitalt produkt; man tillægger ikke varen så meget værdi," siger Mette Stensbek Christensen, kommerciel direktør i Wilke, til Flatpanels.

Det er ikke ulovligt at dele sit abonnement med andre, men det er ofte i strid med streaming-tjenesternes vilkår, lyder det.

Trump og Biden har brugt 1,5 milliarder kroner på Facebook

De to præsidentkandidater - Republikanernes Donald Trump og Demokraternes Joe Biden - har brugt store summer på at vinde valget.

I jagten på at sikre sig de minimum 270 valgmænd og blive USA's næste præsident har Donald Trump og Joe Biden brugt over 1,5 milliarder kroner på at annoncere alene på Facebook.

Det skriver Finans på baggrund af en opgørelse fra Center for Responsive Politics.

Donald Trump har skudt lidt over 900 millioner kroner i annoncerne, mens Joe Biden følger efter med omkring 760 millioner kroner.

Facebook accepterer ikke nye politiske reklamer i ugen op til det amerikanske præsidentvalg. Siden tirsdag 27. oktober har det derfor ikke været muligt at indrykke nye politiske annoncer.

TikTok indgår aftale med Sony

Den populære og omstridte videotjeneste TikTok har indgået en aftale med Sony Music Entertainment om tusindvis af rettigheder.

Aftalen sikrer, at TikTok kan blive ved med at have sange fra Sony Music's store musikkartotek.

Det skriver Bloomberg.

Med den nye aftale, der er blevet forhandlet på plads over de seneste måneder, bliver rettighederne en del dyrere end tidligere for kinesiske ByteDance, der står bag TikTok.

TikTok har omkring 700 millioner brugere verden over, og de mange bruger har ifølge Bloomberg været med til at booste både ældre og ny musik fra blandt andre kunstere under Sony Music.

Mjølner og Energinet udvikler grøn blockchain-platform

Mjølner og Energinet har indgået et samarbejde om en blockchain-baseret open source-platform, der skal kunne afgøre om strømmen i en stikkontakt er grøn.

En første prototype af platformen bliver nu testet i markedet, og den skal differentiere mellem grøn og sort energi hele vejen fra energiens oprindelse til danske stikkontakter.

Målet for Energinet er at kunne garantere oprindelsen for hver enkelt grøn watt-time, lyder det i en meddelelse fra Mjølner til Computerworld.

I dag udgør vedvarende energi 60 procent af det samlede danske elforbrug. Ifølge Energinet skal øget adgang til data og digitalisering sikre fleksibilitet i danskernes el-forbrug.

Den nye platform får navnet ELOprindelse.

Falsk video af Joe Biden set mere end en million gange

Vi slutter med det amerikanske præsidentvalg, hvor falske og vildledende påstande er blevet hverdagskost på blandt andet de sociale medier.

Og nu er en falsk video af Joe Biden hen over weekenden gået viralt, hvor den er blevet set mere end en million gange.

Det skriver CNN.

I videoen fremstår den demokratiske præsidentkandidat som om, han har glemt hvilken stat, han egentlig befinder sig i.

"Hello, Minnesota," lyder det fra Joe Biden foran et stort skilt med teksten "Tampa, Florida." Senere viser det sig dog, at skiltet er blevet redigeret, og at Joe Biden rent faktisk befandt sig i Minnesota.

Videoen blev delt via Twitter, og en af versioner blev set mere end 1,1 millioner gange på under 24 timer.

Først søndag aften, efter en million visninger, markerede Twitter den som "manipuleret".

Reuters kunne i går rapportere, at 94 millioner stemmer allerede er afgivet til det amerikanske præsidentvalg, heraf knap 60 millioner brevstemmer.

Natten til onsdag dansk tid lukker valgstederne i USA.

Annonce

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S