Ukrainsk udvikler idømt ni års fængsel: Stjal 60 millioner kroner i digital valuta fra Microsoft for at købe liebhavervilla og Tesla

En Ukrainsk-født udvikler udnyttede sin test-adgang til Microsofts online-butik og stjal gavekort og andre værdier for 60 millioner kroner, som han solgte online. Han forsøgte at skjule indtægterne med en såkaldt bitcoin-tumbler. Nu er han idømt ni års fængsel og risikerer udvisning fra USA.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen) (Foto: Dan Jensen)

Hvad der i sidste ende afslørede 26-årige Volodymyr Kvashuk som en svindler, står ikke helt klart.

Måske var det hans forklaring til det amerikanske skattevæsen om, at de 17,5 millioner kroner i bitcoins, som han overførte til sin bank, var en gave fra et familiemedlem.

Måske var det bare fordi, han havde glemt, at tyveknægte bliver opdaget, hvis de pludselig kommer til penge på uforklarlig vis og begynder at bruge løs af dem.

I hvert fald endte det skidt for Volodymyr Kvashuk.

Han skal nu afsone ni års fængsel i USA og betale godt 50 millioner kroner i erstatning. Og bagefter risikerer han udvisning til Ukraine. Det skriver Geekwire.

Volodymyr havde ellers et fint job som softwareudvikler hos Microsoft, hvor han begyndte i 2016. Her havde han blandt andet test-adgang til Microsofts online-butik, og det endte med at blive en for stor fristelse.

Det lykkedes ham frem til hans afskedigelse i 2018 at lænse butikken for digitale værdier til i alt 60 millioner kroner. Blandt andet gavekort, som han videresolgte online.

For at skjule sine spor brugte han blandt andet test-mailadresser, som tilhørte nogle af hans kolleger.

Volodymyr brugte også en såkaldt bitcoin-tumbler i et forsøg på at skjule pengestrømmene.

En bitcoin-tumbler er en service, som sørger for, at den transaktions-gennemsigtighed, der ellers er indbygget i blockchains, bliver sat ud af spillet. Meget belejligt, hvis man kommer til penge, som ingen skal vide noget om.

Efter syv måneders svindel overførte han så bitcoins for 2,8 millioner dollars svarende til de 17,5 millioner kroner til banken med forklaringen til skattevæsenet om gaven fra et familiemedlem.

Pengene brugte han blandt andet på et dejligt hus med udsigt til vandet til små 10 millioner kroner og en ny Tesla.

Men folk fra Microsofts havde fået færten af svindlen, og i maj 2018 konfronterede de Volodymyr - og en måned efter blev han fyret.

Og siden tog politi og anklagemyndighed fat i affæren, som altså nu har fundet en afslutning.

Retssagen varede fem dage. Volodymyr Kvashuk nægtede sig skyldig og sagde, at han ikke havde til hensigt at fuppe Microsoft, og at han arbejdede på et “special project to benefit the company”.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Sabio

    Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

    Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S