Morgen-briefing: Thomas Honoré er ny bestyrelsesformand i Nexcom A/S / Webshops på platformen DanDomain omsatte for en milliard kroner i november / Telenor går over til eSIM

Morgen-briefing: Thomas Honoré er ny bestyrelsesformand i Nexcom A/S / Webshops på platformen DanDomain omsatte for en milliard kroner i november / Telenor går over til eSIM / Zalandos topchef stopper / Uber dropper egenudvikling af selvkørende biler

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mornings. Så blev det minsandten onsdag, og her er leverancen af hurtige it-nyheder fra den fremskudte lyttepost på Amager bemandet af Niels Veileborg. Velkommen til!

Thomas Honoré er ny bestyrelsesformand i Nexcom A/S

Så er der jobnyt fra den tidligere mangeårige koncernchef i Columbus, Thomas Honoré.

På LinkedIn annoncerer han, at han nu er bestyrelsesformand for det danske it-selskab Nextcom A/S, som har hovedkontor i København og en afdeling i New York i USA.

Nextcom arbejder med at automatisere rutineopgaver i kundeservice-funktionen og med at forbedre kundeservice.

Selskabet omsatte i 2019 for cirka 6,2 millioner kroner og præsterede et resultat på små 70.000 kroner

Thomas Honoré blev afskediget fra Columbus i august i år efter ni år som koncernchef.

Det kan du læse mere om her:
Derfor er Thomas Honoré ikke den rigtige mand til at føre Columbus videre: Her er profilen der skal tage over

Webshops på platformen DanDomain omsatte for en milliard kroner i november

Webshops på platformen DanDomain, der holder til i Skanderborg, har slået alle salgsrekorder og omsatte for en milliard kroner i november måned alene, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

November måned er i særdeleshed en højtid for webshopejere. Igen i år har Black Friday og Black Week været en kæmpesucces!

Tal fra 6.000 webshops viser, at den totale omsætning for Black Week var vokset med 57 procent sammenlignet med 2019.

Tallene viser også en stigning i antal ordrer på 53 procent sammenholdt med 2019.

Siden starten af corona har DanDomain været i kontakt med rigtig mange butiksejere, der gerne vil starte en webshop hurtigst muligt. DanDomain har solgt tre gange så mange webshops fra den 1. marts til den 31. maj i år sammenlignet med de foregående tre måneder.

Telenor går over til eSIM

Telenors kunder kan nu skifte det fysiske simkort i mobilen ud med et digitalt, hvis ellers deres mobil understøtter den mulighed, fremgår det af en pressemeddelelse.

Det fysiske simkort erstattes af en indbygget chip, eSIM, som i modsætning til de fysiske simkort kan overskrives, når simkortet skal ændres. eSIM kan også indstilles til at håndtere to forkellige mobilnumre, og det er fikst for de mange, som både har en privat og en arbejdsmobil.

Zalandos topchef stopper

Topchefen for den tyske e-handelsgigant Zalando, som også har masser af danske kunder, stopper i forbindelse med selskabets generalforsamling i maj 2021.

Ifølge flere medier vil Rubin Ritter sætte sin kones professionelle ambitioner i første række og tage sig mere tid til sin voksende familie.

Uber dropper egenudvikling af selvkørende biler

Den omstridte transporttjeneste Uber stopper egenudviklingen af selvkørende biler og investerer i stedet i selskabet Aurora, som netop udvikler selvkørende biler, skriver Financial Times.

Ubers projekt med udvikling af selvkørende biler blev ramt hårdt, da en af bilerne dræbte en kvinde ved påkørsel i 2018, og investorer har presset på for at få selskabet til at fokusere på kerneforrretningen.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

Midtjylland

KMD A/S

Partner Manager

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger elementleder til Metode og Modning

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

IT-Programleder, der sikrer fremtidens digitale fundament i PET

Københavnsområdet

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S