Tectura overtager dansk software-firma

Tectura - tidligere Aston Business Solutions -overtager alle aktiviteter og de fleste af medarbejderne fra den danske softwareleverandør Business Planning Scandinavia. Ejeren har valgt at træde ud af selskabet og hellige sin tid til cricket.

Tectura, der indtil for nylig hed Aston Business Solutions, har overtaget den danske leverandør af business intelligence-software, Business Planning Scandinavia.

Business Planning Scandinavia er en mindre virksomhed, der seneste regnskabsår havde seks medarbejdere og omsatte for 6,4 millioner kroner.

Handlen kommer, fordi selskabets ejer har valgt at skille sig af med virksomheden.

? Vi har kun beskæftiget os med planlægning, og kunderne efterspørger i dag corporate performance management, der er planlægning, analyse og rapportering i en samlet forretning, forklarer Ole Hückelkamp.

Han vil ikke sige noget om prisen eller fortælle, hvor mange af de seks ansatte, der følger med over til Tectura.

Udfylder hul

Hos Tectura fortæller presse- og kommunikationschef Kim Ege møller, at Business Planning Scandinavia har nogle discipliner inden for business intelligence (BI), som Tectura har manglet.

? Med overtagelsen af Business Planning Scandinavia får vi en komplet BI-forretning, som kan servicere kunderne 100 procent, siger Kim Ege Møller.

Hidtil har Tectura været tynd i kompetencerne på planlægning og budgettering, men det skulle overtagelsen af Business Planning Scandinavia altså rette op på.

? Vi er selv utroligt stærke på analyse og rapportdelene ? mens Business Planning Scandinavia har været særligt stærke på modellering, planlægning og budgetteringsdelene, udtaler konsulentchef Thomas Black-Petersen, Tectura.

Tectura vil heller ikke sige noget om prisen, udover at der er tale om "et beskedent beløb".

Tid til cricket

Ole Hückelkamp har i mange år planlagt at gøre noget mere ved sin store interesse for cricket, og det bliver der nu mulighed for.

? Jeg har efterhånden rundet de 60 ? og det er nu man skal gøre noget mere af det, man brænder for. Jeg glæder mig vanvittigt til at bruge nogle år som administrerende leder af Dansk Cricket Forbund, siger Ole Hückelkamp.

Business Planning Scandinavia opstod, da han og to kolleger i 2002 betalte to millioner kroner for at overtage retten til at forhandle amerikanske Adaytums software i Danmark.

Ole Hückelkamp vil i en periode fortsætte hos Tectura for at fuldende integrationen.

Navisionhuset Aston Business Solutions blev til Tectura, da Nordea i august solgte sin aktiemajoritet i selskabet til dets største internationale konkurrent, amerikanske Tectura.

Annonce

Annonceindlæg fra HP

Når angrebet slipper igennem, afgør robustheden, om driften fortsætter

AI gør cyberangreb hurtigere og billigere. HP's sikkerhedsekspert forklarer, hvorfor fokus skal flyttes fra detektion til forebyggelse og robusthed.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job