Kæmpe forventninger til investerings-niveauet i it i 2021: Disse områder er der især penge i

It-investeringerne står til at blive de højeste nogensinde i 2021. Alle organisationer er nødt til at sætte turbo på deres transformations-planer, hvis de skal overleve i kølvandet på corona, mener Gartner.

Artikel top billede

Der kommer for alvor tryk på kedlerne i det kommende år, når det handler om investeringer i it.

Sådan lyder det fra analysehuset Gartner, der vurderer, at der i 2021 sammenlagt verden over vil blive investeret 3,9 billioner dollar i it.

Det svarer til en vækst på hele 6,2 procent i forhold til 2020, hvor investeringsniveauet faldt med godt tre procent i forhold til 2019.

Det skete som en direkte konsekvens af den usikkerhed, som Covid-19 skabte verden over.

I 2021 er situationen imidlertid en anden, lyder det fra Gartner.

For pandemien ser i den grad ud til at have øget organisationernes fokus på digitale værktøjer, der kan automatisere og effektivisere processerne, mens medarbejderne sidder derhjemme.

Gartner kalder det for ‘hyperautomation’.

Analysehuset peger på, at virksomhederne er ‘tvunget’ til at fremskynde de planer, som de har for digital transformation af deres processer, men mindst fem år, hvis de skal overleve i det marked, der dukker op i tiden efer Covid-19.

Dette marked vil i høj grad være preget af fjernarbejde, digitale processer og dyb digitalisering af virksomheder, vurdere analysehuset.

“Den dominerende teknologi-trend er ‘digital business’ med områder som cloud computing, centrale forretnings-applikationer, sikkerhed og customer experience som de vigtigste områder,” lyder det fra Gartner.

Også områder som digitaliserings af interne processer, supply chain samt digital interaktion med kunder og partnere står højt på listen.

Vækst på samtlige områder

Analysehuset vurderer, at investeringerne vil vokse på samtlige it-områder, som der måles på.

Den største vækst ventes på det område, som Gartner kalder for ‘enterprise software,’ hvor investeringerne ventes at stige med 8,8 procent i 2021 i forhold til 2020.

Det skyldes især, at virksomhederne ventes at investere i løsninger, der kan bygge videre på de gode erfaringer, som de har gjort i forbindelse med at lade medarbejderne arbejde fra mange forskellige lokationer.

Næsthøjeste vækst venter Gartner på device-området, hvor der vil blive investeret op mod 705 milliarder dollar i 2021.

Igen er årsagen Covid19, der mange steder har gjort det nødvendigt at indkøbe meget store mængder hardware i forbindelse med opsætningen af medarbejdernes hjemmearbejds-pladser og lignende.

Hertil kommer et meget stort salg af eksempelvis tablet-computere og lignende til uddannelses-sektorer verden over.

Gartner peger på, at det er nødvendigt for virksomheder og organisationer igen at få gang i investeringerne, hvis de skal klare sig i konkurrencen i kølvandet på Covid19.

Analysehuset vurderer, at CIO’erne for tiden skal håndtere en svær balancegang, hvor de både skal spare penge og samtidig udvide digitaliseringen i organisationerne.

Læs også:

Pc-salget i eksplosions-agtig fremgang: Brager frem med 26 procent i forhold til året før

Vi skal eksperimentere og innovere meget mere og hurtigere: Infrastrukturen til data har fuld fart på

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank