Morgen-briefing: Peakon-stifter efter milliardsalg: Vi ramte en bølge / Momondo-stiftere lander millioner til ny transport-app / Yahoo lukker og slukker for kendt tjeneste

Peakon-stifter efter milliardsalg: Vi ramte en bølge. Momondo-stiftere lander millioner til ny transport-app. Yahoo lukker og slukker for kendt tjeneste. Danske Better Collective køber svensk firma. Microsoft: Millioner har fået nye digitale kompetencer under corona, og så er det i dag 29 år siden, at Windows 3.1 fik debut

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen tilbage efter påsken.

I dag genåbner de liberale erhverv efter vinterens nedlukning, og hvis du ellers har styr på coronapasset kan du langt om længe få trimmet corona-manken og få den sømands-tatovering, som du altid har drømt om.

Men først skal vi lige have styr på dagens første nyhedsfix.

Vi lægger ud med en historie om Peakon, der for nylig blev solgt for svimlende 4 milliarder kroner.

Peakon-stifter efter milliardsalg: Vi ramte en bølge

Dansk-stiftede Peakon, der har udviklet et værktøj til måling af medarbejdstilfredshed, blev tidligere på året solgt til amerikanske Workday for 4,3 milliarder kroner.

I et interview med Børsen fortæller den ene af selskabets stiftere, Kasper Hulthin, at den høje pris blandt andet skyldes, at Peakon ramte en nærmest rødglødende trend.

"Timing betyder sindssygt meget. Har du været til en HR-konference de seneste fem år, så har alle stået og sagt, at der skal mere data til, det skal være i realtid, og du skal gøre det til en bedre oplevelse for de ansatte. Min pointe er, at vi har ramt noget, som har redet på en bølge i tiden,” siger Kasper Hulthin til Børsen.

Peakon er udover Kasper Hulthin stiftet af Christian Holm, Phil Chambers og Dan Rogers, der ifølge Børsen lagde fundamentet til selskabet i et sommerhus i Rørvig for seks år siden.

Momondo-stiftere lander millioner til ny transport-app

En række af stifterne af rejseportalen Momondo henter nu 7,7 millioner kroner til en ny transport-app med navnet Cogo.

Det skriver Børsen.

Cogo bygger oven på de seneste års trend med elektriske løbehjul, cykler og delebiler, hvor appen skal give brugerne et overblik over tilgængelige tjenester samt give dem mulighed for at sammenligner priser på tværs af udbydere.

“Indtil nu har Cogo været selvfinansieret, men nu kan vi accelerere vores indsats og videreudvikle vores produkt. Vi kan ansætte medarbejdere, og vi kan ekspandere meget hurtigere,” siger medstifter af Cogo Robin Eriksson til Børsen.

Blandt dem der har skudt penge i Cogo er Preseed Ventures, Vækstfonden, Innovationsfonden samt investorerne Pia Vemmelund, Jens Wittrup Willumsen og Thomas Weikop.

Yahoo lukker og slukker for kendt tjeneste

Den 4. maj lukker og slukker Yahoo, der er ejet af Verizon Media Group, for tjenesten Yahoo Answers. Det skriver The Verge.

Som navnet antyder er Yahoo Answers en tjeneste, der gør det muligt for folk at stille spørgsmål og få svar – ofte af varierende kvalitet – fra andre internetbrugere.

Yahoo Answers har eksisteret siden 2005, og Yahoo begrunder lukningen med, at tjenesten ikke længere er så populær, som den har været.

Danske Better Collective køber svensk firma

Det danske betting-firma Better Collective har købt det svenske sportsbetting-firma Rekatochklart, der blev stiftet i 2008.

Better Collective oplyser i en pressemeddelelsen at købsprisen lyder på 28 millioner kroner.

”Det er en stor fornøjelse at byde Rekatochklart.com velkommen til Better Collective. Med sit stærke brand og community af spillere er Rekatochklart.com et perfekt supplement til vores forretning og et vigtigt strategisk skridt for os for at styrke vores position i Sverige. I et år med store internationale sportsbegivenheder som EURO 2021, De Olympiske lege og Ishockey-verdensmesterskabet 2021, bliver vi med Rekatochklart.com i stand til at nå ud til endnu flere sportsfans i det svenske marked,”siger Better Collectives stifter Jesper Søgaard i en pressemeddelelse,

Microsoft: Millioner har fået nye digitale kompetencer under corona

30 millioner mennesker i mere end 249 lande har med hjælp fra Microsoft tilegnet sig nye digitale kompetencer under corona-pandemien. Det skriver Microsoft i en pressemeddelelse

Ifølge Microsoft har millioner af mennesker, der har mistet deres arbejde som fabriksarbejdere, chauffører eller ansatte i detailhandel under pandemien brugt online-kurser fra Microsoft til at kvalificere sig til job inde for andre områder.

De mest efterspurgte områder har ifølge Microsoft været kundeservice, projektledelse og dataanalyse.

”Vi har i løbet af det sidste år set pandemien ramme mennesker, der ikke har råd til at blive ramt,” siger Microsoft-direktøren Brad Smith ifølge pressemeddelelsen, hvor han desuden oplyser, at Microsoft i 2021 vil fordoble sin indsats med at hjælep folk i arbejde.

Om dagen i dag: Windows 3.1 bliver udgivet

Den 6. april 1992 blev Windows 3.1 udgivet.

Det nu 29 år gamle styresystem udmærkede sig blandt andet ved multimedia-understøttelse, hvilket blandt andet vil sige, at det understøttede lydkort og super vga-monitorer med en opløsning på 800 x 600 pixels.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job