Har man børn, er der en overvejende sandsynlighed for, at hjemmet løbende genlyder af diskussioner om, hvor meget konsol- og computerspil må have lov at fylde i hverdagen.
Alligevel er vi nok en del forældre, der har ret store huller i vores viden om, hvordan gamerkulturen er skruet sammen. Eller om, hvad der sker i hovedet, når man sidder i timevis foran skærmen.
Og hvordan skal man forholde sig som forældre til et barn, der spiller meget og (måske) for meget? Hvad går man glip af, når computerspillene får lov at sluge time efter time – og hvad får man omvendt ud af at spille?
Samt, i sidste ende: Hvor bekymret skal man egentlig være for, hvad spillene gør ved de børn og unge, der bruger en masse tid i det virtuelle univers?
Det er emnet for dokumentarfilmen Not A Game, der tager fat på computerspillenes rolle og på, hvordan både teknologien og kulturen omkring spillene har udviklet sig.
Not A Game er spansk produceret, havde premiere i 2020 og er netop kommet på Netflix.
Dokumentaren hører både forældre, forskere og spillerne selv og søger at give et mere nuanceret bud på den enorme indflydelse, gamingkulturens har på børn, unge og på samfundet som hele. Hvilket måske er en god afveksling fra mediernes ofte noget ensidige dækning af fænomenet.
