Kender man Skatteøen, Pirates of the Caribbean eller historien om den gale kaptajn Ahab i Moby Dick, vil man nok have en idé om at der kan være hårdt på de syv have.
På den anden side har de fleste af os nok også en forestilling om, at det med tiden er blevet mere civiliseret derude. Der er trods alt både regler for arbejdstid og sikkerhed at holde styr på. Man skal også have et skarpt blik på fiskekvoter, tilladelser og territorialfarvande, når man lægger fra kaj.
Men én ting er lovtekster, bæredygtighedscertifikater og flotte internationale aftaler om at beskytte havet og dem, der arbejder derude.
Noget helt andet er hvordan virkeligheden tager sig ud, når der er to kilometer vand under kølen og meget langt til lovens arm.
Det er emnet for den nye Netflixdokumentar Seaspiracy, der giver et dystert billede af tingenes sande tilstand på verdenshavene.
Hjemlige storfiskere
Herhjemme er det måske nok en offentlig hemmelighed, at visse storfiskere er lige lovligt dygtige til at jonglere med kvoter og i øvrigt gør sig store anstrengelser for at løbe om hjørner med besværlig lovgivning og nidkære marinebiologer. Men i det store og hele er det dog ikke totalt anarki derude.
Bevæger man sig bare lidt væk fra det gennemregulerede Skandinavien, er en stor del af fiskeriet imidlertid så gennemført illegalt, at selv Jack Sparrow ville få dårlig samvittighed.
I Seaspiracy hører man eksempelvis om, hvordan det illegale fiskeri i store dele af verden styres af komplet skruppelløse kriminelle organisationer. Hvorfor det måske ikke kan komme som den store overraskelse, at hverdagen byder på alt fra mishandling af mandskab til massedrab på delfiner og andre uheldige havdyr, der indtager rollen som bifangst.
Ser man Seaspiracy er det dog også værd at holde sig for øje, at den ikke er helt så regulært et stykke undersøgende journalistik, som den giver sig ud for at være.
For dystert billede?
Dokumentaren blev frigivet sidst i marts, men er allerede kommet under beskydning fra både forskere og miljøorganisationer for at male for dystert et billede af havenes tilstand. Samt for at fordreje tal og fakta om eksempelvis plastikaffald fra fiskenet og antallet af dræbte havpattedyr.
Så man bør tage de data, filmen fremlægger, med et gran salt eller som minimum søge ekstra informationer andetsteds, før man dropper makrelmad og sushi helt.
Det ændrer dog ikke på, at det billede, dokumentaren tegner af eksempelvis overfiskeriets enorme skadevirkning i bred forstand, er dybt skræmmende.
Samt at store dele af filmens dybt ubehagelige budskaber forekommer retvisende, når man holder dem sammen med allerede kendt viden om emnet. Hvilket helt afgjort gør filmen værd at se.
Du kan se traileren til Seaspiracy her, og skulle den give appetit – så at sige – på mere viden om lovløsheden på de syv have, så har vi tidligere skrevet om den meget anbefalelsesværdige bog The Outlaw Ocean her.
Titel: Seaspiracy. Kan streames på Netflix.
