Morgen-briefing: 40 procent af solgte smartphones er brugte i 2025 / Hackere har fået adgang til 100 millioner IoT-enheder / Google får millionbøde for at misbruge sin position

40 procent af solgte smartphones er brugte i 2025. Hackere har fået adgang til 100 millioner IoT-enheder. Google får millionbøde for at misbruge sin position. Facebook fjerner likes på Instagram – for udvalgte brugere.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen til dagens morgen-briefing denne torsdag morgen. Det er Jakob Schjoldager, der sidder bag tasterne, og jeg skal forsøge at give dig en god start på dagen med et overblik over dagens nyheder.

Vi begynder med en nyhed om sikkerhed i IoT-produkter. Eller mangel på samme.

40 procent af solgte smartphones er brugte i 2025

Markedet for genbrugte mobiltelefoner så stærkrt, at 40 procent af alle solgte mobiltelefoner i 2025 vil have haft en tidligere ejer.

Det vurder Telia, der har sat det som et mål for teleselskabet selv, at godt 40 procent som selskabet selv sælger om fire år skal være genbrugte telefoner.

Det skriver Berlingske.

Tendens spreder sig ifølge analyseselskabet IDC ud over mobiltelefoner og gør sig også gældende for meget andet elektronik.

”Det er et marked i vækst, som bliver mere formaliseret med operatører og »rigtige« forhandlere, der tager brugte varer retur eller gør det muligt som en abonnementsordning at levere for eksempel telefonen tilbage hvert eller hvert andet år og skifte til en ny model. På mobilområdet er der den største interesse for at skifte til det nyeste, selvom den telefon, man har, ikke nødvendigvis fejler noget,” siger Anders Elbak, der er analysechef hos IDC til avisen.

Hackere har fået adgang til 100 millioner IoT-enheder

Hackergruppen Name:Wreck udnytter ifølge to it-sikkerhedsfirmaer ni sårbarheder i en række IoT-enheder, som giver gruppen adgang til intet mindre end 100 millioner enheder.

Derfor advarer erhvervsorganisationen IT Branchen nu mod de spicifikke sårbarheder og minder om generelt at være forsigtig med de ’smarte’ enheder.

”Potentielt kan hackerne med det her værktøj lukke hele systemer ned, overvåge dig i dit eget hjem og bruge det til pengeafpresning. Så det er et kæmpestort og meget alvorligt sikkerhedshul, der er fundet. Og et generelt problem der desværre bare vil vokse sig større, efterhånden som vi omgiver os med flere og flere ting, der er koblet på internettet,” siger Bjarke Alling, formand for IT-Branchens it-sikkerhedsudvalg og koncerndirektør i Liga Aps. i en pressemeddelelse.

IT Branchen anbefaler, at man tjekker siden sikkerdigital.dk for gode råd om, hvad du gør inden du køber IoT-enheder.

Google får millionbøde for at misbruge sin position

Myndighederne i Tyrkiet har udskrevet en massiv bøde til den amerikanske søgegigant Google. Bøden lyder på godt 220 millioner kroner, og de tyrkiske konkurrencemyndigheder stanger bøden ud til Google for at misbruge sin dominerende markedsposition.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Anklagen lyder, at Google har misbrugt sin position som søgemaskine til at favorisere sine egne service frem for konkurrenterne. Google mener selv, at selskabet søgemaskine er designet til at give kunderne det bedste resultat.

“Vi vil tage beslutningen til efterretning og fortsætte med at arbejde sammen med konkurrencemyndighederne ved at vedligeholde vores sædvanlige konstruktive tilgang,” lyder det fra selskabet.

Facebook fjerner likes på Instagram – for udvalgte brugere

Fremover vil udvalgte brugere på Instagram få mulighed for at fjerne muligheden for at se likes på andres og sine egne opslag.

Funktionen er et forsøg, som Facebook, der ejer billedmediet, vil undersøge nærmere, for at finde frem til, om det letter presset fra brugerne, skriver Bloomberg.

”Nogle brugere fandt det fordelagtigt, mens andre stadig gerne ville se likes, så de kunne følge med i, hvad der er populært,” siger en talsperson fra Facebook til erhvervsmediet.

Facebook har fået massiv kritik i årevis for at være skyld i dårligt mentalt helbred hos nogle brugere, fordi antallet af likes har stor naturlig for særligt de unge brugere.

Det er ikke første gang, at Facebook eksperimenterer med funktionen. Det har indtil videre givet blandede resultater, og derfor er det stadig på prøve-niveau.

Annonce

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

Everllence

R&D Data Scientist

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Technical

Uspecificeret arbejdssted

Styrelsen For It og Læring

Forretningsanalytikere til tilskuds- og uddannelsesadministration

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S