Morgen-briefing: Norge og Sverige kræver svar fra Danmark efter kabel-spionage / Preben Damgaard har lukreret på nedlukningen / Kørekort-app downloadet 1,3 millioner gange

Norge og Sverige kræver svar efter kabel-spionage. Preben Damgaard har lukreret på nedlukningen. Kørekort-app downloadet 1,3 millioner gange. Nordea: Tech-aktier kan få comeback. Danske startups skal markedsføres som ansvarlige. Vacciner.dk og coronaprøver.dk var lukket i nat – men er nu tilbage online

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen

Her kommer ugens første morgen-briefing fra Computerworld.

DR kunne søndag afsløre, at danske internetkabler er blevet brugt af amerikanske NSA til overvågning af udenlandske statsledere, toppolitikere og embedsfolk.

Afsløringen fik blandt andet selveste Edward Snowden til tasterne. I et tweet formuleret på dansk, lød det lakonisk fra den berømte whistleblower:

"hvis der kun havde været en eller anden grund til at undersøge for mange år siden. åh hvorfor advarede ingen os"

Men afsløringen har også affødt reaktioner fra vores nabolande:

Norge og Sverige kræver svar efter kabel-spionage

Nyheden om, at danske internetkabler er blevet brugt til amerikansk overvågning af svenske og norske toppolitikere og embedsfolk, får nu vores nabolande til at reagere.

Ifølge nyhedsbureauet Ritzau kræver Norge og Sverige svar på en række spørgsmål om sagen.

”Vi kræver at blive fuldt orienteret om forhold, som vedrører svenske statsborgere, virksomheder og interesser. Og så må vi se, hvordan svaret lyder fra politisk side i Danmark,” siger den svenske forsvarsminister, Peter Hultqvist fra Socialdemokraterne ifølge Ritzau til SVT.

Og også den norske forsvarsminister Frank Bakke-Jensen fra partiet Høyre, oplyser til NRK, at han tager påstandene om overvågning alvorligt.

Preben Damgaard har lukreret på nedlukningen

Navision-stifteren Preben Damgaards investeringer står stærkere i dag, end de gjorde før coronakrisen ramte.

Det fortæller han i et interview med erhvervsmediet Finans.

”Det er blevet udkrystalliseret, hvem der har tabt og vundet på krisen. Mange it-selskaber oplever en øget efterspørgsel og ansætter på livet løs. Det betyder, at jeg står et bedre og mere attraktivt sted end før nedlukningen,” lyder det.

Preben Damgaard har madspilds-appen Too Good to Go som en af sine mest prominente investeringer. Men han er også investor i Dixa, Templafy, OrderYoYo, Configit, Skolebordet og Saxo Bank.

Kørekort-app downloadet 1,3 millioner gange

Den danske Kørekort-app, der blev lanceret i november, er blevet downloadet 1,3 millioner gange.

Det oplyste transportminister Benny Engelbrecht (S) på et pressemøde fredag, hvor det nye danske coronpas blev offentliggjort.

Kørekort-appen er udviklet af Visma Consulting i samarbejde med Transportministeriet, Rigspolitiet og Digitaliseringsstyrelsen.

Nordea: Tech-aktier kan få comeback

Tech-aktier som Facebook og Amazon er efter et stærkt corona-år løbet ind i en anelse modvind på aktiemarkedet, men ifølge Nordea kan aktierne få et stærkt comeback senere på året.

Det skriver Finans.

Seniorstrateg hos Nordea Simon Kristiansen opfordrer ifølge Finans private investorer til at have is i maven.

”Det er lidt fortællingen i øjeblikket, at man skal holde sig langt væk fra tech. Men vi tror, at sektoren står foran et comeback senere på året," siger han til Finans.

Danske startups skal markedsføres som ansvarlige

Marie Louise Gørvild, der er vicedirektør i Digital Hub Denmark og medlem af Djøfs kommission TechkDK, mener, at det officielle Danmark skal være med til at markedsføre danske tech-startups som ansvarlige.

Det siger hun i et interview med Finans.

”Vi skal gøre det let for startups og større virksomheder at præsentere sig selv som techansvarlige virksomheder. Der kan vi lære meget af det, der er sket inden for bæredygtighed,” siger Marie Louise Gørvild til Finans.

Marie Louise Gørvild vurderer, at der i fremtiden vil være store efterspørgsel efter tech-startups, der opfører sig etisk korrekt og ansvarligt. Det gælder eksempelvis i forbindelse med virksomhedernes omgang med brugerdata.

Vacciner.dk og coronaprøver.dk var lukket i nat – er nu tilbage online

Fra klokken 22 søndag aften til klokken 6 her til morgen har hjemmesiderne coronaprover.dk og vacciner.dk været lukket.

Region Nordjylland skriver på Twitter, at lukningen i nat skyldtes et planlagt systemarbejde på siderne.

Vacciner.dk og coronaprover.dk er de hjemmesider, som danskerne benytter sig af, når de skal booke tid til vaccination eller en coronatest.

Om dagen i dag: BASIC-opfinder fødes

Den 31. maj 1926 bliver John Kemeny, der udviklede BASIC sammen med Thomas Kurtz, født i Ungarns hovedstad Budapest.

Takket være sit arbejde på det amerikanske eliteuniversitet Dartmouth fik John Kemeny stor indflydelse på computernes udvikling, og det var også her, at han var med til opfinde BASIC, som udmærkede sig ved at være et af de første let anvendelige programmeringssprog.

John Kemeny, der var jøde, flygtede sammen med sin familie til USA i 1940, hvor han boede frem til sin død i 1992.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    It-løsninger | København

    Data & Analytics Day 2026

    Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,