I dag kan man finde forgreninger af Det Kongelige Teater i hele landet, hvor både sangere, dansere, musikere og skuespillere har fast ophold eller besøger med forestillinger. Men i hovedstaden er Det Kongelige Teater også en del af byrummet.
Siden årtusindeskiftet er dette blevet mere og mere tydeligt med de nu hele tre prominente bygningsværker, der hver repræsenterer både en kunstart, en arkitektur og et udtryk for en strømning i tiden.
Denne sommer byder Det Kongelige Teater på en vandring i arkitekturen.
Ruten begynder på Kongens Nytorv, går forbi Skuespilhuset og over cykelbroen for til sidst at ende ved Operahuset. Turen tager sammenlagt omkring to timer afhængig af deltagernes gå-tempo.
Det Kongelige Teaters første og fortsat bedst kendte bygning, og den har ligget på Kongens Nytorv siden 1874. I begyndelsen var den forbeholdt kongen og eliten, som kunne glæde sig over ballet, skuespil, opera og orkesteroptræden.
Med tiden blev der lempet lidt på adgangskravene og flere publikummer blev lukket ind, ligesom der i 1931 kom en tilbygning med en ekstra scene kaldet Stærekassen, der hænger over August Bournonvilles Passage på siden af det gamle teater. Stærekassen var bedre egnet til den moderne taledramatik end Gammel Scene.
Hvor Det Kongelige Teaters hovedbygning var holdt i en imposant historicistisk stil, med tydelige referencer til Colosseum og helt i tråd med forestillingerne om magtens udtryk, var Stærekassen anderledes progressiv i sin arkitektur med blandt andet udsmykning i art déco-stil.
Både Den Gamle Scene og Stærekassen fik en ikke uvæsentlig del af deres finansiering fra byens mæcen Ny Carlsbergfondet.
Herefter skulle der gå næsten 80 år, inden den næste udvidelse af nationalscenen. Igen var en repræsentant fra landets absolutte top en af de drivende kræfter.
Det skete, da Mærsk Mc-Kinney Møller gennem sin fond donerede det nye 41.000 m2 store operahus – Operaen – tegnet af Henning Larsen og placeret på Dokøen lige over for Amalienborg og Frederiksstaden som del af Amalienborgaksen.
Betingelsen for donationen var, at Mærsk Mc-Kinney Møller skulle have det sidste ord i forhold til både placering og arkitektonisk udtryk. Det blev ikke accepteret uden sværdslag af arkitekten. Men bygningen, der er blevet hyldet for sin exceptionelle akustik og udsmykning står i al væsentlighed som den gamle skibsreder ønskede det. Komplet med et neofuturistisk islæt og en gigantisk cirkulær foyer med en lameldelt glasfacade, der omkranser en tilsyneladende svævende skal – selve operasalen.
Skuespilhuset kom til
Operaen blev indviet i 2004 og døjede i begyndelsen med elendige adgangs- og parkeringsforhold samt ret golde og øde omgivelser. Siden er der både kommet havnebus til samt en cykelbro, der løber over Inderhavnen. De golde betonomgivelser er med endnu en donation fra A.P. Møller Fonden ved at blive omdannet til et 21.500 m2 rekreativt område kaldet Operaparken med 80 forskellige planter og blomster fra hele verden, et væksthus inkl. café og underjordisk parkeringsanlæg. Anlægget skal stå færdigt i 2023.
Imellem Kongens Nytorv og Operaen vil man besøge Skuespilhuset, der kom til i 2008 og ligger helt ud til vandet ved Kvæsthusbroen.
Skuespilhuset har tre scener, men er i høj grad blevet en integreret del af københavnernes udeliv. Teatret er holdt i et stramt kubisk formsprog og huser restauranten Ofelia.
Den er åben for alle, men særligt dens imponerende terrasse, der hænger ud over vandet og har eventområdet Ofelia Beach i sin umiddelbare forlængelse, har byens indbyggere taget til sig. Ofelia Beach er tænkt som et kulturelt knudepunkt i byen og tilbyder et væld af arrangementer, der spænder fra samtidsdans og pop-koncerter til EM i fodbold på storskærm og besøg af en strygekvartet.
Det koster 60-135 kr. at deltage i byvandringen med Det Kongelige Teater, og man kan læse mere her og melde sig til på dette link.
