Ved udgangen af sommerferien træffer mange en principbeslutning om at gribe det kommende arbejdsår mere effektivt an.
Nu skal det være slut med opgaver, der trækker ud og får lov at kannibalisere aftener, weekender eller planen om at smutte tidligt og løbe en tur før aftensmaden. Fokus!
Men selv de bedste intentioner overlever ikke mødet med hverdagen. Man er tilbage på kontoret, kollegerne kommer forbi og småsnakker, der er fredagskage, telefonen ringer, man besvarer mails i rasende tempo og tjekker måske også lige LinkedIn.. Timerne går, og snart tager alt lige så lang tid som før.
For mange er løsningen den såkaldte Pomodoro-metode, en tidsstyringsteknik opfundet af Francesco Cirillo i firserne. Den går ud på at arbejde koncentreret i relativt korte sprint og er opkaldt efter et mekanisk køkkenur, der – som navnet antyder – var udformet som en tomat.
Som med alle andre time management-teknikker har mange naturligvis forfinet, udvidet og kompliceret Pomodoro. Ja, undertiden får man på fornemmelsen, at det kræver hele kurser at forstå selv den simpleste idé, og det er jo hele pointen: Noget skal managementkonsulenter trods alt tjene deres penge på, men så hænger de da ikke på gadehjørnerne og laver ballade så længe.
Sagen er imidlertid, at man sagtens kan have stor gavn af Pomodoro uden diagramtunge bøger, dyre kurser eller emsige konsulenter, der kigger én over skulderen.
I sin grundform er metoden nemlig ufatteligt enkel. Man sætter sig som mål at arbejde koncentreret i 25 minutter ad gangen med én ting og lader sig ikke forstyrre undervejs af noget som helst undervejs (måske undtagen af jordskælv eller særligt insisterende chefer).
Dernæst holder man fem minutters pause, får lidt luft, klarer hovedet eller løser andre småopgaver, før de næste 25 minutters arbejdssprint sætter ind.
Det bliver ikke meget mere simpelt, hvilket er del af forklaringen på Pomodoros stigende popularitet. Dertil kommer naturligvis, at mange oplever, at metoden faktisk gør det nemmere at holde fokus og arbejde effektivt.
Der er selvsagt en app til formålet. Ja, der er faktisk ganske mange, og flere er endda gratis. Så det er mest et spørgsmål om at prøve et par stykker af på sin foretrukne platform og se, hvilken der fungerer bedst for én selv.
Vil man læse mere om metoden, så er Google som vanligt en god ven – og ellers har ophavsmanden naturligvis også en hjemmeside om emnet.
