Morgen-briefing: Englændere overtager danske Mindworking / Danske vandværker indgår tæt samarbejde om it-sikkerhed / Økonomistyrelsen lancerer ny strategi for sammenhæng i it-systemer

Englændere overtager danske Mindworking. Danske vandværker indgår tæt samarbejde om it-sikkerhed. Økonomistyrelsen lancerer ny strategi for sammenhæng i it-systemer. Danske ansatte bliver overvåget af ‘skræmmende malware’. Elon Musks SpaceX gør klar til at sende fartøj i kredsløb.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til denne uges første morgen-briefing fra Computerworld.

Dagens morgen-briefing er sammensat af Dan Jensen.

Englændere overtager danske Mindworking

Det engelske software-selskab Reapit overtager aarhusianske Mindworking, der står bag forskellige it-løsninger til ejendomsmægler-branchen.

Mindworking blev etableret i 2003 af Claus Mathorne, der fortsat er hovedejer og CEO. Selskabet landede i fjor en bruttofortjeneste på 28 millioner kroner og et overskud på en million kroner.

Med salget bliver Mindworking en del af Reapit, der leverer software til 65.000 brugere inden for ejendomsmægler-branchen i Storbritannien og Australien.

Claus Mathorne indtræder som aktionær i Reapit og forbliver CEO for Mindworking i Danmark.

Danske vandværker indgår tæt samarbejde om it-sikkerhed

15 danske vandværker indgår samarbejde om it-sikkerhed. Projektet kalder de for ‘Samarbejdende Cybersikkerhed,’ og det skal være med til at sikre dem mod at blive hacket og lignende.

Under projektet kobles vandværkernes overvågnings-systemer på en løsning, der blandt andet slår alarm, hvis der bliver meldt om afvigelser i de almindelige datastrømme fra de enkelte vandværker.

Desuden skal medarbejderne undervises i it-sikkerhed.

‘Samarbejdende Cybersikkerhed’ er støttet af Industrien Fond. Med i projektet er også Danske Vandværker, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut samt it-sikkerhedsselskaberne Derant og Halfspace.

“It-sikkerhed er som bekendt en meget kompleks sag, og derfor bliver der udarbejdet skabeloner og hjælpeguider til vandværkerne. Et af kardinalpunkterne er sårbarhedsanalysen, der viser, hvor vandværket med fordel kan sætte ind for at højne sin it-sikkerhed,” skriver direktør i Danske Vandværker, Susan Münster, i et indlæg om projektet, som du kan læse her.

Økonomistyrelsen lancerer ny strategi for sammenhæng i it-systemer

Økonomistyrelsen er klar med en ny strategi for sine it-systemer, som skal sikre en 'fælles retning,' lyder det fra styrelsen.

Styrelsens system-landskab er i dag sammensant af en længere række systemer, der hver især er specialiseret ind på bestemte opgaver.

"Systemporteføljen har vokseværk og har haft det i en årrække i forhold til kompleksitet og anta systemer. Det stiller større krav til sammenhængen i systemporteføljen og til kundernes systemer," lyder det fra Økonomistyrelsen om den ny såkaldte integrations-strategi.

Du kan læse mere om, hvordan styrelsen vil gribe opgaven an, i strategien, som du finder her: Økonomistyrelsens integrationsstrategi.

Danske ansatte bliver overvåget af ‘skræmmende malware’

Ansatte i danske virksomheder bliver overvåget af ‘skræmmende malware,’ lyder det fra it-sikkerhedsselskabet Check Point.

Det drejer sig ikke mindst om keyloggeren Snake, som ifølge Check Point lige nu er “den største cybertrussel mod danske virksomheder efter en phishing-kampagne målrettet virksomhedernes medarbejdere.”

“Når en medarbejders enhed er blevet inficeret af Snake keyloggeren, gemmer den alt, hvad brugeren taster på computeren eller telefonen,” lyder det fra selskabet.

“Udover det skræmmende i, at cyberkriminelle kan se alt, hvad man skriver på sin enhed, så kan keyloggere som Snake være meget farlige, da mange brugere benytter det samme password til flere forskellige konti. Når hackere har fået adgang til én konto med et password, de har opsnappet via Snake, vil de derfor ofte have adgang til mange andre af brugerens følsomme data på andre konti,” meddeler Niels Zimmer Poulsen, sikkerhedschef i Check Point.”

Elon Musks SpaceX gør klar til at sende fartøj i kredsløb

Elon Musks rumselskab SpaceX er stort set klar til for første gang at sende et fartøj i kredsløb om jorden.

Elon Musk meddeler på Twitter, at selskabet vil være klar til at sende fartøjet Starship i kredsløb indenfor et par uger, og at der lige nu kun mangler tilladelse fra myndighederne.

Elon Musk har tidligere meddelt, at han agter at fluve den japanske milliardær Yasaku Maezawa en tur rundt om månen i Starship allerede i 2023.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks