Morgen-briefing: Digitalisering af madudbringning får nyt køkkenkoncept til at eksplodere i popularitet / Pas på: Din studentermedhjælper kan være en sikkerhedstrussel / Universal Robots klar med robotcertificering til skolelærere

Digitalisering af madudbringning skaber eksplosion af spøgelseskøkkener. Pas på – din studentermedhjælper kan være en sikkerhedstrussel. Universal Robots klar med robotcertificering til skolelærere

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen.

Her kommer torsdagens morgen-briefing fra Computerworld, som her på de tidligere morgentimer er strikket sammen af dagens morgen-briefing-kaptajn, Jacob Wittorff.

Sent i går aftes slog Kasper Hjulmands tropper Skotland 2 – 0 i en udsolgt Parken i København, og hvis du læser disse linjer med et tungt i hoved, fordi dig og din makker fejrede sejren med lidt for mange humlegranater, så vil Computerworld nu hjælpe dig blidt og kærligt i gang med dagen.

Vi lægger ud med historien om, at nye hurtige takeaway-tjenester har sat gang i en digital revolution af den danske restaurantscene, der truer med ændre på vores forståelse af, hvad en restaurant er for en størrelse.

Digitalisering af madudbring skaber eksplosion af spøgelseskøkkener

Den finske madudbringnings-app Wolt og lignende tjenester er i gang med at revolutionere restaurationsmarkedet.

For ifølge Finans har digitaliseringen fået såkaldte spøgelseskøkkener til at boble op på det danske marked, og den udvikling har fået endnu mere fart på under coronakrisen.

Et spøgelseskøkken er en restaurant, der udelukkende leverer takwaway-mad via udbringsningstjenester, og det sker ofte fra billigere adresser end almindelige restauranter.

Ofte huser det samme køkken flere forskellige takeaway-restauranter, der hver især kan være specialiseret i alt fra calzone til makiruller.

”Hvis man skal have et køkken, hvor man skal levere hjem til folk, er der ingen grund til, at man har en rigtig dyr restaurant på Lyngby Hovedgade. Derfor kan vi sætte køkkenet smartere op og få det et billigere sted, så man kan levere hjem til folk lidt billigere," siger Jørgen Rugholm, tidligere McKinsey-partner og investor i spøgelseskøkken-selskabet Hubb Kitchen, til Finans.

Udover Hubb Kitchen er Noahs Køkken, Swapkitchens og Curb Food også nye spillere på det danske marked.

Pas på: Din studentermedhjælper kan være en sikkerhedstrussel

De fleste større virksomheder har adskillige studentermedhjælper gående.

Men ifølge en undersøgelse fra den amerikanske it-virksomhed HP kan de udgøre en it-sikkeredstrussel, fordi de har en mere risikovillig adfærd end deres fuldtidsansatte kolleger.

Eksempelvis hævder HP, at studentermedhjælperne dobbelt så ofte udskyder deres sikkerhedsopdateringer, og 42 procent af dem opdaterer angiveligt aldrig eller kun sjældent deres adgangskoder.

”Studerende, som ellers er vokset op i en digitaliseret verden, har en tendens til at udvise en mere risikovillig digital adfærd. Det udgør en overset bagdør i virksomhedernes digitale forsvar. Et oplagt mål for hackere – især med tanke på de studerende, der har arbejdet hjemme og haft adgang til kritiske data og systemer."

"Det er derfor vigtigt, at virksomheder i langt højere grad sørger for at have de rette sikkerhedsløsninger på deres it-enheder for at sikre, at selv usikker digital adfærd ikke bliver udnyttet,” sige Peter Møller Kristensen, administrerende direktør i HP Danmark, ifølge en pressemeddelelse.

Universal Robots klar med robotcertificering

Det bliver nu muligt for eleverne på danske erhvervsskoler at uddanne sig inden for robotprogrammering med en ny certificering fra den danske robotproducent Universal Robots.

Det oplyser Universal Robots i en pressemeddelelse.

Som led i det nye tiltag skal lærerne gennemgå et teoretisk og praktisk undervisningforløb på fem dage hos Universal Robots.

Forløbet afsluttes med en certificering, der giver lærerne mulighed for at føre deres elever gennem et forløb med 32 lektioner på et semester

”Essensen er, at skoler og undervisere får mulighed for at tilbyde deres elever en professionel uddannelse i de innovative UR-robotter, som står på tusindvis vis af fabrikker rundt om i verden. Eleverne får gennem forløbet samme viden som en professionel robotoperatør og får samtidig papir på kompetencerne. Det vil give dem en fordel i erhvervslivet og en god platform for at tage hul på et nyt roboteventyr,” siger Mikkel Vahl, uddannelsesansvarlig hos Universal Robots, ifølge en pressemeddelelse.

Logpoint køber israelsk cybersikkerhedsfirma

Det israelske cybersikkerhedsfirma Secbi er blevet opkøbt af danske Logpoint.

I en pressemeddelelse oplyser Logpoint at købet vil styrke selskabets kompetencer inden for automatiseringer i forbindelse med cybersikkerhedstrusler.

Secbi står bag en soar og xdr-platform, der bliver integreret med Logpoints systemer.

Bliver opkøbet godkendt af myndighederne forventes handlen at blive færdiggjort i årets tredje kvartal.

Danmark nummer 12 på global robot-rangliste

Målt på antallet af patenter inden for intelligente og autonome robotter i forhold til antallet af forskningspublikationer ligger Danmark på en 12. plads. på en ny international rangliste

Det skriver Teknologisk Institut, der står bag undersøgelsen og den nye rangliste.

Teknologisk Institut konstaterer samtidig, at Danmark dermed ikke er med helt fremme, hvor det gælder i patentkapløbet, men påpeger samtidig, at der er en stigende aktivitet, når det gælder udviklingen af nye robotter.

”Undersøgelsen viser ydermere, at et større fokus på robotteknologi fortsat vil kunne medvirke til en øget produktivitet og konkurrenceevne og bidrage til den grønne omstilling – og derfor er en nødvendighed,” oplyser Stig Yding Sørensen,seniorkonsulent i center for Analyse og Erhvervsfremme ved Teknologisk Institut, i en pressemeddelelse.

Key2know får ny administrerende direktør

Bo Sejer Frandsen er den 1. september tiltrådt som ny administrerende direktør i Key2Know, der er et konsulenthus, som beskæftiger sig med digital læring.

Det oplyser Key2Know i en pressemeddelelse.

Bo Sejer Frandsen afløser Svend Hansen, der har valgt at træde tilbage og i stedet indtræde som bestyrelsesformand i selskabet.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse