Derfor skal du glæde dig til pc'er med DDR5: Helt ny generation på trapperne

Når næste generation af ram-klodser debutterer i de første pc'er fra næste måned, vil det give nogle markante fordele. Priserne bliver dog derefter.

Artikel top billede

De første maskiner med DDR5-ram er lige på trapperne.

Er der noget, man som pc-køber sjældent bekymrer sig om, er det hukommelsen – eller RAM’en, som den bliver kaldt. Man skal bare sørge for at købe nok af den til at køre ens fortrukne apps eller spil.

Udviklingen på området går da oftest også under radaren, da der sjældent bydes på de vilde teknologiske spring. Frekvensen øges blot langsomt op fra år til år.

Men et par gange per årti bydes på en ny standard – og nu er turen kommet til femte generation af såkaldt DDR-SDRAM, kaldet DDR5.

Om under en måned vil de første systemer med DDR5-klodser ombord udkomme. Bærbare pc’er med Intels spritnye ’Alder Lake’ processorer ombord.

Derfor er det på tide at blive klogere på, hvad fordelene, og eventuelt ulemperne, er ved DDR5-teknologien.

Oceaner af plads – med ekstra driftssikkerhed!

En af de helt store fordele ved DDR5 ligger i de kapaciteter, som klodserne vil kunne fås i. Med eksisterende DDR4-ram er det svært at få mere en 32 gigabyte per brik og altså mere end 128 i en high-end maskine med fire ram-slots.

Med DDR5 vil du kunne firedoble kapaciteten, hvilket baner vejen for svimlende 512 gigabyte hukommelse i en pc med teknologien ombord.

Massive mængder ram øger dog risikoen for, at enkelte bits eller bytes kløjes under brug – et problem som for længst er blevet adresseret i server- og professionelle maskiner med såkaldt ECC- og ECS-teknologi ombord (Error Correction Control og Error Check and Scrub).

Som noget helt nyt i det brede forbruger-orienterede segment, vil DDR5-systemer nu låne både ECC- og ECS-teknologier, for at sikre, at der ikke går kuk i de store datamængder.

Det skifte alene vil gøre DDR5-baserede pc’er mere stabile og bør på sigt gøre det betragteligt billigt at sammenstykke en maskine med ECC.

Avanceret strømstyring

En anden teknologisk landvinding i DDR5 skal findes i, hvordan strømstyringen- og -forbruget håndteres.

DDR5-klodser vil fremover have deres spændingsmodul ombord, hvilket om ikke andet i teorien gør det muligt at styre strømforbruget mere minutiøst.

Det gør samtidig selve bundkortet enklere, da spændingsmoduler til RAM-klodserne nu ikke længere behøves.

Selve forsyningsspændingen er samtidig sænket til 1,1 volt mod 1,2 volt tidligere, hvilket alt andet lige vil sænke strømforbruget og forlænge driftstiden på en bærbar pc.

Performance-boost

Al den hukommelse kræver samtidig mere båndbredde, når al den dataplads skal rutes frem og tilbage til processoren.

Det ligger allerede skrevet i DDR5-specifikationerne, at tophastigheden stiger næsten tre-fold, med en maksimal båndbredde på 8400 Mbps mod 3200 Mbps i DDR4.

I praksis vil ydelseshoppet være mere på det jævne, da DDR4 kan fås i hurtigere, overclockede varianter, mens de hurtigste DDR5-klodser ikke kan erhverves endnu.

Optimeringer i DDR5-standarden gør dog, at et modul som DDR5-4800 vil, ifølge tal fra ram-producenten Micron, levere 87 procent mere båndbredde end DDR4-3200, selvom den på papiret kun bør give et boost på 50 procent.

Når det gælder responstider, vil DDR4 og DDR5 være sammenlignelige, oplyser ram-producenten Corsair.

Sædvanlige ulemper

Er du indstillet på at anskaffe dig noget af det nyeste indenfor hukommelsesteknologi, skal du dog være opmærksom på, at skifte til DDR5 ikke er uden ulemper.

Mest oplagt hurdle er, at det ikke blot kræver indkøb af nye ram-klodser. Det bliver både processor, bundkort og klodser, der vil skulle opgraderes ved et skifte.

I første ombæring bliver det kun Intels Alder Lake-systemer, der vil kunne drage fordel, mens man i AMD-lejren vil skulle vente til en gang i 2022, når fjerde generation af Zen-processorerne udkommer.

En anden åbenlys ulempe bliver prisen. Ny mere avanceret teknologi er oftest dyrere, hvilket storproducenten Samsung allerede har annonceret ved at sigte efter en merpris på 30 procent for DDR5-klodser i forhold til tilsvarende DDR4-ditto.

Forudbestillingspriserne på de første DDR5-klodser i den åbne handel synes endda at understrege den tendens med priser på 311 dollar for 32 gigabyte-sæt – omtrent det dobbelte af et tilsvarende DDR4-pakke.

Som med andre nye teknologier har det altså sin pris at være blandt de første med det nye.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Data Engineer til at udvikle PET's dataplatform

Københavnsområdet

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

IT-sikkerhedsspecialist med fokus på AI inden for forskning

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

It-løsninger | København

Data & Analytics Day 2026

Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub