Oprindelig blev de sociale medier udråbt til en fantastisk mulighed for demokratisk debat med adgang for alle. I dag ved vi, at det er algoritmer, der bestemmer, hvad vi ser. Og vi ved, at de trækker os ud i ekstremerne.
Vi ved også, at de sociale platforme ikke tøver med at blokere eller udelukke dem, de ikke bryder sig om.
Det er heller ikke så befordrende for demokratiet.
Men hvad kan vi gøre – og er der overhovedet håb?
Svaret afhænger i første omgang af, at vi forstår, hvad der foregår. I hvert fald ifølge professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet Vincent F. Hendricks og digital medieekspert i Børns Vilkår samt medlem af TechDK Kommissionen Camilla Mehlsen
Derfor har de skrevet bogen Sandhedsministeriet, hvor de præsenterer analyser af fænomener som selfies, fake news og nøgenbilleder.
Analyserne viser, hvordan techgiganterne håndterer vores adgang til fakta, følelser og fortællinger. En håndtering, der ifølge forfatterne betyder, at de i praksis kan styre, hvad vi opfatter som sandt og falskt, rigtigt og forkert, grimt og smukt – online såvel som offline.
Det kunne selvfølgelig lyde som en ret nedslående affære, men forfatterne er heldigvis hverken dommedagsprofeter eller maskinstormere.
For selvom der formentlig er et stykke vej, inden vi kommer i mål, så mener de to forfattere, at det er muligt at nytænke techgiganternes rolle, og den måde vores fælles digitale infrastruktur fungerer.
Så alle drømmene om det digitale demokrati alligevel kan blive en realitet, og nettet ikke bare er en åben port lige ned i kaninhullet.
Sandhedsministeriet udkom 27. september på Informations Forlag.
