Morgen-briefing: Region Syddanmark tager nyt Systematic-system i brug / Norsk AI-virksomheder åbner afdeling i Hellerup / AWS vil hjælpe koalaer mod at uddø

Sverige overhaler Danmark i digital konkurrenceevne. Region Syddanmark tager nyt Systematic-system i brug. Norsk AI-virksomheder åbner afdeling i Hellerup. Capgemini indgår aftale med Astralis. AWS vil hjælpe koalaer mod at uddø.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til torsdagens morgen-briefing fra Computerworld, som i dag er sammensat af Alexander Haslund.

Rigtig god sidste dag i september.

Region Syddanmark tager nyt Systematic-system i brug

3. oktober vil Sygehus Sønderjylland og de psykiatriske afdelinger i Aabenraa overgå til det nye patientjournalsystem EPJ SYD.

Det oplyser Region Syddanmark på sin hjemmeside.

EPJ SYD erstatter patientjournalsystem COSMIC, der er blevet brugt i regionen siden helt tilbage fra 2009.

Det nye patientjournalsystem leveres af Systematic, som også har leveret en tilsvarende EPJ-løsning til Region Midtjylland.

Sverige overhaler Danmark i digital konkurrenceevne

Vores blå-gule naboer i det svenske har overhalet os, når det kommer til digital konkurrenceevne.

Det viser IMD’s nye opgørelse over digital konkurrenceevne i 2021, som lister 64 lande verden over.

Helt skidt står det dog ikke til. Mens USA, Hongkong og Sverige indtager listens tre første pladser, kommer Danmark trods alt ind på en fjerdeplads.

Det er især offentlig sektor digitalisering og offentlig-privat samarbejde, der trækker op for Danmark, mens vi dog falder når det kommer til digitale kompetencer.

"Vi ved, at den største vækstudfordring for de danske virksomheder lige nu er manglen på kvalificeret arbejdskraft. Den udfordring vil kun blive større i fremtiden, hvis vi ikke sætter ind og får uddannet flere med STEM-kompetencer," lyder det fra Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør i DI Digital, i en meddelelse.

Norsk AI-virksomheder åbner afdeling i Hellerup

Den norske AI-virksomhed Boost.ai åbner afdeling i Hellerup, nord for København.

Samtidig får selskabet ny dansk direktør i skikkelse af Lasse Garby, der blandt andet tidligere har været salgsdirektør i Cisco og senest CCO i den danske startup Stinto.

Den norske virksomhed leverer virtuelle agenter baseret på AI i Europa og Nordamerika.

Danmark er ifølge selskabet et af de hurtigst voksende markeder. Blandt kunderne i Norden er blandt andet Tryg, Nordea, Nets og 120 kommuner, skriver Boost.ai i en meddelelse til Computerworld.

Boost.ai's løsninger sælges primært gennem partnere, der lige nu blandt andretæller KPGM, Deloitte, FrontAI og Knowit i Danmark, lyder det.

Capgemini indgår aftale med Astralis

En ny sponsoraftale med det danske e-sportshold Astralis skal sikre Capgemini mere synlighed og stjerner på det danske marked og bruges aktivt til at fastholde og tiltrække kompetencer til konsulenthuset.

Det skriver ITwatch.

"Astralis giver et nyt perspektiv på teambuilding, træning og mentale forberedelser til hverdagen som konsulent," lyder det blandt andet fra Capgeminis danske direktør Claus Rydkjær.

AWS vil hjælpe koalaer mod at uddø

Amazon Web Services er gået aktivt ind i kampen for, at koalaer ikke bliver udryddet.

I samarbejde med University of Sydney (USyd) vil AWS hjælpe til med at demokratisere genomdata for 450 koalaer i et cloud-baseret bibliotek, der skal vise data over koalaers arvemasse.

Det data skal hjælpe forskere, researcher og dyreforkæmpere i deres bestræbelser på at forhindre koalaer i at uddø.

Det skriver Zdnet.

"Den bedste måde at beskytte koala-populationen er generelt ved at stoppe med at fælde deres træer," lyder det fra en forskninschef fra USyd Australasian Wildlife Genomics Group.

"Men selvom mange af os gerne vil sige, 'lad os bare stoppe med det', skal vi være realistiske. Vi kan ikke stoppe udviklingen. Vi skal finde flere kreative løsninger på disse problemer og ikke blive gift med værktøjer, vi udviklede i 90'erne."

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S