Morgen-briefing: Dansk stifter af digital platform vinder EU-innovationspris / KMD åbner nyt center for hybrid cloud / Dansk fintech-virksomhed køber op

Dansk stifter af digital platform vinder EU-innovationspris. KMD åbner nyt center for hybrid cloud. Dansk fintech-virksomhed køber op. Black Friday lander på højere niveau end tidligere.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen indenfor til ugens sidste morgen-briefing her fra Computerworld.

Det er igen i dag Jakob Schjoldager, der sidder bag tasterne, og fører dig gennem dagens it-nyhedsoverblik op mod weekenden.

Dansk stifter af digital platform vinder EU-innovationspris

Den danske medstifter og administrerende direktør for den digitale Platform Land, Mathilde Jakobsen har vundet EU's pris til kvindelige innovatorer 2021.

Mathilde Jakobsen vinder prisen sammen med to andre kvinder, der alle tre modtager en pengepræmie på 100.000 euro.

”Prisen går til tre fantastiske kvinder, der anvender teknologier til at skabe positive forandringer i den verden, som vi lever i. Dette viser, i hvor høj grad innovation er løsningen på vores fremtids mest presserende udfordringer. Dette sender også et stærkt signal om, at vi har brug for mange flere kvinder i teknologisektoren. Tillykke til vinderne,” siger Margrethe Vestager, ledende næstformand i kommissionen med ansvar EU’s digitale fremtid og medlem af juryen bag prisen.

Land er en digital platform, der forkorter og digitaliserer fødevarekæden ved at tilbyde let adgang til kvalitetsfødevarer.

Du kan læse mere om prisen på EU-Kommissionens hjemmeside.

KMD åbner nyt center for hybrid cloud

Den danske it-leverandør KMD vil satse endnu mere på hybride cloud-løsninger i fremtiden. Derfor åbner man nu et nyt kompetencecenter inden for hybrid it.

Ifølge leverandøren flytter 80 procent af de nuværende datacentre nemlig i skyen mens kun syv procent af de danske virksomheder foretrækker en cloud-løsning.

KMD ser derfor en markant mulighed for spændingsfeltet mellem de to typer løsninger.

"Vi ser et stort potentiale i hybrid it - altså it-løsninger, der både rummer skyen og den lokalt forankrede it. Man kan sammenligne det med den situation, som mange arbejdspladser befinder sig i lige nu i omstillingen til mere hybridarbejde. Nogle arbejdsopgaver kan klares på farten eller fra hjemmekontoret. Andre arbejdsopgaver løses bedst på kontoret. Hybriden, hvor begge modeller kan leve side om side, og hvor data og mennesker frit kan tale sammen på tværs, er optimalt," fortæller teknologichef Michael Juhl fra KMD i en meddelelse.

Dansk fintech-virksomhed køber op

Den danske løn- og fintechvirksomhed Zenegy køber tidsregistreringssystemet CombiTime.

CombiTime har blandt andet den tidligere Lessor-topchef Henrik Fich i ejerkredsen. Zenegys stifter og direktør, Jes Tækker Stemann Brinch mener, at opkøbet sikrer selskabet nogle helt nye muligheder.

”Specielt inden for industrien er der avancerede overenskomster og hvor overenskomststyring og udarbejdelse af de ansatte løngrundlag er kompliceret og tidskrævende manuelt arbejde. Ved at automatisere hele den del med en kompleks regelmotor, men som er pakket ind i et system, der er meget nemt at bruge for både medarbejdere og administrationen, favner vi nu hele spektret på enterprise markedet,” siger Jes Tækker Stemann Brinch.

Efter opkøbet kommer stifter af CombiTime Bo Schrøder til at fortsætte i det nye selskab.

”Zenegy favner jo i dag meget forskellige virksomheder fra vidt forskellige brancher og industrier, herunder både store og små virksomheder. Fra start har vi udviklet platformen til at være skalerbar, så vi favner både virksomheder med helt enkle registreringsbehov, men samtidig kan vi også sætte en kompleks tids- og regelmotor op. Derfor har vi et unikt produkt til bl.a. virksomheder med avancerede overenskomster, herunder brancher inden for produktion, industri, transport m.fl.,” forklarer Bo Schrøder i meddelelsen.

Black Friday lander på højere niveau end tidligere

I dag løber den amerikanske tradition Black Friday af stablen hvor butikker og webshops fører markante tilbud.

En undersøgelse fra konsulenthuset Simon-Kucher & Partners viser at 48 % af de danske forbrugere har besluttet at shoppe i forbindelse med Black Friday.

Det er et rekordhøjt niveau i forhold til tidligere år. Samtidig forventer en stor del af de danske forbrugere at handle online.

35 % af de forbrugere, der vil deltage i Black Friday-shopping, foretrækker at handle online, mens 34 % foretrækker at handle i fysiske butikker.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S