Samsung i kæmpe reorganisering: Indsætter nye topchefer og slår kæmpe-divisioner sammen

Mægtige Samsung reorganiserer i pludselig kæmpe omstilling. Alle tre topchefer for de tre største forretnings-divisioner fratræder, mens to af selskabets største divisioner fusionerer.

Artikel top billede

(Foto: Samsung)

Sydkoranske Samsung Electronics reorganiserer og har uden yderligere varsel gennemført en omorganisering af den mægtige forretning, som bliver den største af sin slags, siden Samsung i 2017 indførte en struktur med tre jævnbyrdige divisions-CEO’er.

Den indebærer, at topcheferne for de tre forretnings-divisoner alle fratræder, mens to af de tre divisioner fusioneres.

De får nu to nye CEO’er i spidsen.

Samsung fusionerer med reorganiseringen sin mobil-division med sin forbrugerelektronik-division ind i en ny division under navnet SET Division.

Sammen kommer de til at udgøre en seriøst slagkraftig virksomhed, som bliver en af de største af sin slags i verden.

Under denne division kommer således både mobiltelefoner, fjernsyn og alle andre former for elektronik til forbrugerne.

I spidsen for denne nye forretnings-divison indsættes den 59-årige Han Jong-hee, som tidligere har stået i spidsen for Samsungs tv-forretning.

Den anden store del af Samsung bliver komponent og chip-forretningen, som får den 58-årige Kyung Kye-hyun i spidsen. Denne division kaldes for DS Division (‘device solutions’).

Samsung meddeler, at reorganiseringen og de nye topchefer skal være med til at sikre den næste vækst-fase, ligesom de skal styrke de to divisioners konkurrence-kraft.

For mobil- og forbrugerelektronik-divisionen handler det ikke mindst om at tage kampen op med de mange fremadstormende kinesiske mærker.

Det kan blandt andet ske ved at sigte efter bedre integration på tværs af Samsungs produkt-miljøer.

Her er det i dag eksempelvis ikke muligt uden videre at integrere smartphones med fjernsyn eller andet, som man for eksempel kan i Apples univers.

Det vil fusionen meget vel kunne ændre på.

Komponent-forretningen stod i seneste kvartal for tre fjerdele af Samsungs samlede driftsoverskud, mens mobil- og elektronik-divisionerne stod for blot en fjerdedel.

Samsung har i forbindelse med reorganisationen også udnævnt nye topchefer for de to divisioner i Nordamerika.

De to tidligere CEO’er for henholdvis mobilforretningen og forbrugerelektronik-forretningen, Dongjin Koh og Hyunsuk Kim, samt den tidligere CEO for komponentforretnignen, Kinam Kim, skifter til nye roller i Samsung-koncernen.

I spidsen for Samsung står Jay Y. Lee, der blev løsladt fra fængslet i august, hvortil han blev sendt, efter han var blevet dømt i en stor korruptionsag - som iøvrigt var årsagen til, at Samsung indførte sin tre-strengede CEO-struktur.

Han regnes for at manden bag planen.

Jay Y. Lee er søn af skaberen af det moderne Samsung, den tidligere bestyrelsesformand og nu afdøde Lee Kun-hee.

Flere medier skriver, at Samsung er på trapperne med yderligere udskiftninger på topniveau inden for de kommende dage.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S