Test: Sonos Move er klart den jeg ville vælge - men kun på én betingelse

Test: Sonos er pioner inden for multirums lyd, og selskabet bærbare højttaler er genial i et Sonos-setup.

Artikel top billede

"Hank op i noget godt". Der er et smart hanke system bag Sonos Move, så du kan nappe den med rundt i huset eller udenfor om sommeren. (Foto: Sonos) (Foto: Sonos PR)

Sonos har bygget nogle fuldstændigt geniale banebrydende højttalere. Og har og er til dels det selskab, der har sat standarden og referencen for, hvordan trådløs lyd til multirum skal hækles sammen.

Sonos har sat tonen og har således haft et forspring i sitinterface, som har været lysår foran konkurrenterne.

Der er Sonos ikke helt mere, men det fungerer stadig ret godt, og selskabets højttalere er yderst lette at bruge og integrere.

Sin "egen" Sonos

Problemet har blot været, at de enkelte enheder har været og er for dyre. Og du er jo nærmest stavnsbundet, når du først har købt en eller to højttalere.

Og det bringer mig til højttaleren på mit bord.

Move skiller sig ud, da du sagtens kan bruge den alene og en, du kan se som en direkte konkurrent til mange lignende højttalere.

For den er Sonos første trådløse med batteri, og den håndterer både Bluetooth og Wi-Fi.

Så brug den med Sonos fine app, når du er inden for og med Bluetooth, når du er ude. Sæt den sammen med en magen til, og du kan spille stereo - også via Bluetooth.

Ingen designperle

Bruger du et stereo-sæt bringer det prisen op på 6.000 kroner. For Move er bestemt ikke billig. Ja, 3.000 kroner...

Og ser vi på den isoleret, får du meget teknologi for pengene.

Den har touch-betjening på toppen, der fungerer godt og hurtigt, men det er også let at komme til at ramme dem ved et tilfælde. Lidt irriterende, og her ville en lille uddybning ved knapperne være en god ide.

Du får 11 timers batteritid og AirPlay 2, og ud over vand kan den også tåle at få lidt slag. Ret praktisk.

Den oplades ved at blive sat ned i en lille "halo", som oplader via induktion. Enkel og fin løsning.

Læg i øvrigt hertil stemmestyring og mikrofon, der let kan slås fra. Der er proppet godt med muligheder ned i den 24 centimeter høje sag.

Kabinettet i plast og metal er fint omend lidt kedeligt udført. Det er bestemt ingen designperle. Men der er en praktisk ud fræsning bagpå, så du let kan hanke op i den tre kilo tunge sag.

Fin men langt fra perfekt

Sonos spiller nydeligt og neutralt. Den lyder aldrig grimt, men engagerer heller ikke. Den har ikke noget karakteristisk over sin lydgengivelse, og det bliver ærligt talt lidt kedeligt.

Der er simpelthen ikke dynamik nok eller smæk på til min smag. Det handler ikke om, at den ikke kan spille højt nok. For det kan den. Dens lyd er bare lidt for flad.

Så den er nydeligt, omend lidt kedeligt, pakket ind, spiller nydeligt og er let at have med at gøre. Det er som at spise en udmærket Stryhns-leverpostej med rødbede og betale for foie gras.

Forstå mig ret. Sonos Move er bestemt ikke ringe, og havde jeg allerede stuen plastret til med Sonos-højttalere ville jeg bestemt vælge den.

Men til 3.000 kroner er den ikke så interessant set isoleret. Der findes mange virkelig fede alternativer, som jeg finder bedre, når talen går på bærbare trådløse højttalere.

Ganske enkelt.

Læses lige nu

    Annonce

    KMD A/S

    Senior Mainframe and .NET Developer

    Københavnsområdet

    Everllence

    R&D Data Scientist

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-supporterelev søges til Cyberdivisionen – Start din karriere hos Forsvaret

    Sydjylland

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Europa vil have kontrol over sine data. Men har din virksomhed styr på sine egne?

    Når salg, marketing og service kun ser dele af kundebilledet, risikerer virksomheden at miste overblik og kunder. AI kan forstærke problemet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S