Med en ændring af skattekontrolloven får Skatteforvaltningen nu mulighed for at indsamle og samkøre enorme mængder data om borgere.
Skatteforvaltningen får adgang til at indsamle data fra alle andre offentlige myndigheder og offentlig tilgængelige kilder så som Google Maps og sociale medier og samkøre disse oplysninger med skatteforvaltningens egen data.
Med brug af machine learning og kunstig intelligens skal al den data lede til en mere præcis skattekontrol, lyder det.
Ændring af loven om et indkomstregister, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven, som den hedder, blev vedtaget i går, 21. december, uden modstand.
Overordnet skal det ifølge Skatteministeriet føre til bedre beslutningsgrundlag for sagsbehandlerne i forhold til at beslutte, hvem der eksempelvis skal udtages til kontrol.
Samtidig vil den efterfølgende manuelle kontrol i højere grad kunne målrettes og ske uden unødige gener for det flertal af borgere og virksomheder, som afregner skatter og afgifter mv. korrekt, lyder det fra ministeriet.
Til Finans udtaler Professor Brit Ross Winthereik, der er leder af Center for digital velfærd på IT-Universitetet, at der en fare for, hvordan den megen data vil kunne blive udnyttet.
"Man vil lave selvlærende algoritmer, men faren er jo, at ingen bliver i stand til at forklare borgerne, hvad der sker, og det kan gå ud over tilliden mellem borgere og stat."
Loven vil også give skattevæsenet mulighed for at samkøre registre, når nye selskaber beder om at blive skatte- og momsregistreret.
Du finder det oprindelige lovforslag her.
